< John 5 >

1 After these things, was a feast of the Jews, and Jesus went up unto Jerusalem.
Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2 Now there is in Jerusalem, at the Sheep-gate, a pool, which is called in Hebrew Bethzatha, —having, five porches.
Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
3 In these, was lying a throng of them who were sick, —blind, lame, withered.
I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.
4
Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
5 And there was a certain man there, who, for thirty-eight years, had continued in his sickness.
Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.
6 Jesus, seeing, this one, lying, and taking note that now, a long time, had he continued, saith unto him—Desirest thou to be made, well?
Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
7 The sick man answered him—Sir! I have, no man, that, as soon as the water hath been troubled, might thrust me into the pool; but, while, I, am coming, another, before me, goeth down.
Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."
8 Jesus saith unto him—Rise! take up thy couch, and be walking.
Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"
9 And, straightway, the man was made well and took up his couch, and began to walk. Now it was Sabbath, on that day.
Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;
10 The Jews, therefore, were saying, unto him who had been cured—It is, Sabbath; and it is not allowable for thee to take up thy couch: —
derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."
11 who, however, answered them—He that made me well, he, unto me, said—Take up thy couch, and be walking.
Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"
12 They questioned him—Who is the man that said unto thee, Take up [thy couch], and be walking?
Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"
13 But, the healed one, knew not, who, it was; for, Jesus, had turned aside, a multitude, being in the place.
Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.
14 After these things, Jesus findeth him, in the temple, and said unto him—See! thou hast become, well: —No more, be committing sin, lest, some worse thing, do thee befall.
Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!"
15 The man went away, and told the Jews, that it was, Jesus, who had made him well.
Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
16 And, on this account, were the Jews persecuting Jesus, because, these things, he had been doing, on Sabbath.
Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.
17 But, he, answered them—My Father, until even now, is working; and, I, am working.
Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."
18 On this account, therefore, the rather, were the Jews seeking to slay him, —because, not only was he breaking the Sabbath, but was calling God, his own Father, making, himself, equal, with, God.
Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
19 Jesus, therefore, answered, and went on to say unto them—Verily, verily, I say unto you: The Son cannot be doing, of himself, a single thing, —save anything he may see, the Father, doing; for, whatsoever, he, may be doing, these things, the Son also, in like manner, doeth.
Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.
20 For, the Father, dearly loveth the Son, and, all things, pointeth out to him, which, himself, is doing; and, greater works than these, will he point out to him, that, ye, may marvel.
Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
21 For, just as the Father waketh up the dead, and quickeneth them, in like manner, the Son also, whom he pleaseth, doth quicken.
Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.
22 For neither doth, the Father, judge anyone, —but, all the judging, hath given unto the Son:
Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
23 That, all, may honour the Son, just as they honour the Father: he that doth not honour the Son, doth not, in fact, honour the Father who sent him.
for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
24 Verily, verily, I say unto you: He that heareth, my word, and believeth in him that sent me, hath life age-abiding, and, into judgment, cometh not, but hath passed over, out of death into life. (aiōnios g166)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
25 Verily, verily, I say unto you: There cometh an hour, and now is, when, the dead, shall hearken unto the voice of the Son of God, and, they who have hearkened, shall live.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
26 For, just as, the Father, hath life, in himself, in like manner, unto the Son also, hath he given, life, to have, in himself;
Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.
27 And, authority, hath he given him, to be executing, judgment, —because, Son of Man, is he!
Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
28 Do not be marvelling at this: because there come an hour, in which, all they in the tombs, shall hearken unto his voice,
Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
29 and shall come forth, —they who, the good things, have done, unto a resurrection, of life; but, they who the corrupt things, have practised, unto a resurrection, of judgment.
og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
30 I, cannot be doing, of myself, a single thing, —Just as I hear, I judge; and, my judging, is, just, —because I seek not my own will, but the will of him that sent me.
Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
31 If, I, bear witness, concerning myself, my witness, is not, true.
Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
32 Another, it is, who beareth witness concerning me, —and I know that, true, is the witness which he witnesseth concerning me.
Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
33 Ye, have sent forth unto John, —and he hath borne witness to the truth: —
I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
34 I, however, not from man, my witness, receive; but, these things, I say, that, ye, may be saved: —
Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
35 He, was the burning and shining lamp, and, ye, were willing to exult, for an hour, in his light.
Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
36 But, I, have, as my witness, something greater than John’s; for, the works which the Father hath given me, that I should complete them, —the works themselves which I am doing, bear witness concerning me, that, the Father, hath sent me.
Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
37 And so, the Father who sent me, he, hath borne witness concerning me; Neither, a sound of him, at any time, have ye heard, nor, a form of him, have ye seen;
Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,
38 And, his word, ye have not, within you abiding—because, as touching him whom, he, sent, in him, ye, believe not.
og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
39 Ye search the Scriptures, because, ye, think, by them, to have, life age-abiding; and, those [Scriptures], are they which bear witness concerning me: (aiōnios g166)
I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
40 And yet ye choose not to come unto me, that, life, ye may have.
Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
41 Glory from men, am I not receiving; —
Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
42 But I have taken knowledge of you, that, the love of God, ye have not, in yourselves: —
men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
43 I, have come, in the name of my Father, —and ye are not receiving me: If, another, shall come in his own name, him, ye will receive!
Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
44 How can, ye, believe, —Glory from one another, receiving; and, the glory which is from the only God, are not seeking?
Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
45 Do not think that, I, will accuse you unto the Father: There, is, who accuseth you, even, Moses, —on whom, ye, have set your hope.
Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.
46 For, if ye had been believing, in Moses, ye would, in that case, have been believing, in me: for, concerning me, he wrote.
Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,
47 But, if, in his writings, ye are not believing, how, in my sayings, will ye believe?
Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"

< John 5 >