< John 4 >

1 When therefore the Lord knew, that the Pharisees had heard—Jesus, more disciples, is making and immersing, than John, —
Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
2 although indeed, Jesus himself, was not immersing, but his disciples,
(skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
3 he left Judaea, and departed again into Galilee.
da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
4 Now he must needs pass through Samaria.
Men han måtte rejse igennem Samaria.
5 He cometh, therefore, unto a city of Samaria, called Sychar, near the parcel of ground which Jacob gave unto Joseph his son.
Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
6 Now Jacob’s fountain was there. Jesus, therefore, having become toil-worn with the journey, was sitting thus, upon the fountain. It was about the sixth hour.
Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
7 There cometh a woman of Samaria to draw water. Jesus saith unto her—Give me to drink!
En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!"
8 for, his disciples, had gone away into the city, that, food, they might buy.
Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.
9 The Samaritan woman, therefore, saith unto him—How dost, thou, being, a Jew, ask to drink, of me, who am, a Samaritan woman? [for, Jews, have no dealings with Samaritans.]
Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.
10 Jesus answered, and said unto her—If thou hadst known the free gift of God, and who it is that is saying unto thee, Give me to drink, thou, wouldst have asked him, and he would have given thee living water.
Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand."
11 She saith unto him—Sir! not even a bucket, hast thou, —and, the well, is, deep: —Whence, then, hast thou the living water?
Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
12 Art, thou, greater than, our father Jacob, who gave us the well, —and, himself, out of it drank, and his sons, and his flocks?
Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?"
13 Jesus answered, and said unto her—Whosoever drinketh of this water, will thirst, again;
Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
14 But, whosoever shall drink of the water which, I, will give him, in nowise shall thirst, unto times age-abiding, —but, the water which I will give him, shall become, within him, a fountain of water, springing up unto life age-abiding. (aiōn g165, aiōnios g166)
Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv." (aiōn g165, aiōnios g166)
15 The woman saith unto him—Sir! give me this water, that I thirst not, neither be coming hither to draw.
Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op."
16 He saith unto her—Go, call thy husband, and come hither!
Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!"
17 The woman answered, and said [unto him]—I have no husband. Jesus saith unto her—Well, saidst thou, A husband, I have not;
Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
18 for, five husbands, thou hast had, —and, now, he whom thou hast, is not thy, husband: This true thing, hast thou spoken.
Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt."
19 The woman saith unto him—Sir! I perceive that, a prophet, art, thou: —
Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.
20 Our fathers, in this mountain, worshipped; and, ye, say, that, in Jerusalem, is the place, where, to worship, it behoveth.
Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede."
21 Jesus saith unto her—Believe me, woman! There cometh an hour, when, neither in this mountain, nor yet in Jerusalem, shall ye worship the Father.
Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
22 Ye, worship, that which ye know not; We, worship, that which we know; because, salvation, is, of the Jews.
I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
23 But there cometh an hour, and, now, is, —when, the real worshippers, shall worship the Father in spirit and truth; for, even the Father, is seeking, such as these, as his worshippers.
Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have.
24 God is, spirit; and, they that worship him, in spirit and truth, must needs worship.
Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed."
25 The woman saith unto him—I know that, Messiah, cometh, who is called Christ, —Whensoever, he, shall come, he will tell us, everything.
Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting."
26 Jesus saith unto her—I, that speak unto thee, am he.
Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."
27 And, hereupon, came his disciples, and they began to marvel, that, with a woman, he was talking. No one, however, said—What seekest thou? or—Why talkest thou with her?
Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?"
28 The woman, therefore, left her water-vessel, and went away into the city, and saith unto the men—
Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
29 Come! see a man, that told me all things that ever I did: Can, this, be, the Christ?
"Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?"
30 They came forth out of the city, and were coming unto him.
De gik ud af Byen og kom gående til ham.
31 In the meantime, the disciples were requesting him, saying—Rabbi! eat.
Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"
32 But, he, said unto them—I, have, food, to eat, of which, ye, know not.
Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."
33 The disciples, therefore, began to say, one to another—Hath anyone brought him, to eat?
Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?"
34 Jesus saith unto them—My food, is, that I should do the will of him that sent me, and complete, his work.
Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
35 Are, ye, not saying—Yet, a fourmonth, it is, and, the harvest, cometh? Lo! I say unto you—Lift up your eyes, and gaze at the fields, —that, white, are they unto, harvest. Already,
Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.
36 he that reapeth, receiveth, a reward, and gathereth fruit unto life age-abiding; that, he that soweth, together may rejoice, with him that reapeth. (aiōnios g166)
Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster. (aiōnios g166)
37 For, herein, doth the saying, hold good, —One, is the sower, and, another, is the reaper.
Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.
38 I, sent you forth, to be reaping that whereon, ye, have not toiled: Others, have toiled, and, ye, into their toil, have entered.
Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."
39 And, out of that city, many, believed on him—of the Samaritans, —by reason of the word of the woman in bearing witness—He told me all things that ever I did.
Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort."
40 When, therefore, the Samaritans came unto him, they went on to request him to abide with them; and he abode there two days.
Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
41 And, many more, believed by reason of his discourse;
Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
42 and, unto the woman, began to say—No longer, by reason of thy talk, do we believe; for, we ourselves, have heard, and know that, This One, is, in truth, the Saviour of the world.
Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser."
43 But, after the two days, he went forth from thence, into Galilee.
Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
44 For, Jesus himself, bare witness, that, a prophet, in his own fatherland, hath not, honour.
Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
45 So, when he came into Galilee, the Galilaeans welcomed him, having seen, all things, whatsoever he had done in Jerusalem during the feast; for, they also, went unto the feast.
Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.
46 So he came again into Cana of Galilee, where he had made the water, wine. And there was a certain courtier, whose son was sick, in Capernaum.
Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum.
47 The same, hearing that Jesus had come out of Judaea into Galilee, came away unto him, and began requesting him, that he would come down and heal his son; for he was on the point of dying.
Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
48 Jesus therefore said unto him—Except, signs and wonders, ye see, in nowise will ye believe.
Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro."
49 The courtier saith unto him—Sir! come down, ere my child die!
Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."
50 Jesus saith unto him—Be going thy way: thy son, liveth! And the man believed in the word which Jesus spake to him, and at once went his way.
Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51 And, when he was even now going down, his servants, met him, saying, that, his boy, was living.
Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
52 So he enquired the hour, from them, when he began, to amend. They said, therefore, unto him—Yesterday, at the seventh hour, the fever left him.
Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham."
53 So the father took note that it was, in that hour, wherein Jesus said unto him—Thy son, liveth! and he believed, he, and all his house.
Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.
54 Now, this again, as, a second sign, Jesus did, after coming out of Judaea into Galilee.
Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.

< John 4 >