< Hebrews 2 >

1 For this cause, it behoveth us, with unwonted firmness, to be holding fast unto the things that have been heard, lest, at any time, we drift away.
Derfor bør vi des mere agte på det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
2 For, if the word through messengers spoken became firm, and, every transgression and disobedience received a just recompense,
Thi når det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed f1k velforskyldt Løn,
3 how shall, we, escape, if, so great a salvation as this, we have neglected, —which, indeed, having received, a beginning, of being spoken through the Lord, by them who heard, unto us was confirmed,
hvorledes skulle da vi undfly, når vi ikke bryde os om så stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
4 God, jointly witnessing also, both with signs and wonders and manifold mighty works, and with distributions of Holy Spirit, according to his own will?
idet Gud vidnede med både ved Tegn og Undere og mange Hånde kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligånd efter sin Villie.
5 For, not unto messengers, hath he subjected the coming habitable earth of which we are speaking;
Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om hvilken vi tale.
6 But one somewhere hath borne witness, saying—What is man, that thou shouldst make mention of him? Or the son of man, that thou shouldst put him in charge?
Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
7 Thou hast made him less, some little, than messengers, With glory and honour, hast thou crowned him, —[And hast set him over the works of thy hands];
Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
8 All things, hast thou subjected beneath his feet. For, in subjecting, [to him] the all things, nothing, left he, to him unsubjected; But now, not yet, do we see, to him, the all things subjected; —
alle Ting lagde du under hans Fødder". - Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
9 But, Jesus, made some little less than messengers, we do behold: by reason of the suffering of death, crowned with glory and honour, to the end that, by favour of God, in behalf of every one, he might taste of death.
men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi på Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Nåde må have smagt Døden for alle.
10 For it was becoming in him—For the sake of whom are the all things, and by means of whom are the all things, —when, many sons, unto glory, he would lead, The Princely Leader of their salvation, through sufferings, to make perfect.
Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, når han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
11 For, both he that maketh holy, and they who are being made holy, are, all, of One; For which cause, he is not ashamed to be calling them, brethren,
Thi både den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
12 saying—I will declare thy name unto my brethren, in the midst of an assembly, will I sing praise unto thee;
når han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig."
13 and again—I, will be confident upon him; and again—Lo! I, and the children which, unto me, God, hath given.
Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig på ham." Og fremdeles: "Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig."
14 Seeing therefore the children have received a fellowship of blood and flesh, he also, in like manner, took partnership in the same, —in order that, through death, —he might paralyse him that held the dominion of death, that is, the Adversary, —
Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev også han i lige Måde delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
15 And might release these—as many as, by fear of death, were all their lifetime liable, to bondage.
og befri alle dem, som på Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
16 For, not surely of messengers, is he laying hold, but, of Abraham’s seed, he is laying hold.
Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
17 Whence he was obliged, in every way, unto the brethren, to be made like, that he might become a merciful and faithful high-priest, in the things pertaining unto God, —for the making of propitiation for the sins of the people.
Derfor måtte han blive sine Brødre lig i alle. Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
18 For, in that, he, suffered when tested, he is able, unto them who are being tested, to give succour.
Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.

< Hebrews 2 >