< Hebrews 10 >

1 For the law, having in a shadow of the destined good things, not the very image of the things, they can never, with the same sacrifices which year by year they offer evermore, make them who approach, perfect;
Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
2 Else would they not, in that case, have ceased being offered, by reason of those rendering the divine service having no further conscience at all of sins, being once for all purified?
Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de een Gang vare rensede?
3 But, in them, is a recalling to mind of sins, year by year,
Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder.
4 For it is impossible for blood of bulls and goats to be taking away sins.
Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
5 Wherefore, coming into the world, he saith: Sacrifice and offering, thou willedst not, but, a body, hast thou fitted for me, —
Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
6 In whole-burnt-offerings and sacrifices for sins, thou didst not delight:
Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
7 Then, said I—Lo! I am come, —in the heading of the scroll, it is written concerning me, —to do, O God, thy will.
Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie."
8 Higher up, saying—Sacrifices, and offerings, and whole-burnt-offerings, and sacrifices for sins, thou willedst not, neither delightedst in, —the which, according to the law, are offered,
Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembæres dog efter Loven),
9 Then, hath he said—Lo! I am come! to do, thy will: —he taketh away the first, that, the second, he may establish:
så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre din Villie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
10 By which will, we have been made holy, through the offering of the body of Jesus Christ, once for all.
Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
11 And, every priest, indeed, standeth daily publicly ministering, and the same sacrifices ofttimes offering, the which never can clear away sins;
Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
12 But this priest, having offered one sacrifice for sins evermore, sat down on the right hand of God:
Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Hånd,
13 As for the rest, waiting—until his foes be made his footstool;
idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
14 For, by one offering, hath he perfected for evermore, them who are being made holy.
Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
15 But even the Holy Spirit beareth us witness; for, after having said—
Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
16 This is the covenant which I will covenant unto them after these days, saith the Lord, —Giving my laws upon their hearts, upon their understandings also, will I inscribe them,
"Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
17 [He] also [saith] —of their sins, and of their lawlessnesses, I will in nowise be mindful any more.
og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme."
18 But, wherever a remission of these is, there is, no further, offering, for sins.
Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
19 Having therefore, brethren, freedom of speech for the entrance through the Holy place, by the blood of Jesus,
Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
20 Which entrance he hath consecrated for us, as a way recent and living, through the veil, that is, his flesh, —
som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
21 And having a great priest over the house of God,
og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
22 Let us approach with a genuine heart, in full assurance of faith, having been sprinkled, as to our hearts, from an evil conscience, and bathed, as to our bodies, with pure water;
så lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
23 Let us hold fast the confession of the hope without wavering, —for, faithful, is he that hath promised;
lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
24 And let us attentively consider one another, to provoke unto love and noble works, —
og lader os give Agt på hverandre, så vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
25 Not forsaking the assembling of ourselves together, according to the custom of some, but exhorting, and by so much the more as this, by as much as ye behold, the day, drawing near.
og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
26 For, if, by choice, we be sinning, after the receiving of the full-knowledge of the truth, no longer, for sins, is there left over, a sacrifice,
Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
27 But some fearful reception of judgment and fiery jealousy, about to devour the opposers.
men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
28 Any one having set aside a law of Moses, apart from compassions, upon [the testimony of] two or three witnesses, dieth:
Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to eller tre Vidners Udsagn;
29 Of how much sorer punishment, suppose ye, shall he be accounted worthy, who hath trampled underfoot the Son of God, and, the blood of the covenant, hath esteemed, a profane thing, by which he had been made holy, and, unto the Spirit of favour, hath offered wanton insult?
hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd?
30 For we know him that hath said—To me, belongeth avenging, I, will recompense; and again—The Lord will judge his people.
Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk."
31 A fearful thing [it is] to fall into the hands of a Living God!
Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
32 But be calling to mind the former days, in which, once ye were illuminated, a great combat of sufferings, ye endured; —
Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
33 Partly, indeed, because, both with reproaches and tribulations, ye were being made a spectacle, but, partly, because, into fellowship with them who were so involved, ye were brought; —
idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.
34 For, even with them who were in bonds, ye sympathised, and, unto the seizure of your goods, with joy, ye bade welcome, —knowing that ye have yourselves, for a better possession and an abiding.
Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
35 Do not, then, cast away your freedom of speech, —the which hath a great recompense.
Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
36 For, of endurance, ye have need, in order that, the will of God having done, Ye may bear away, the promise.
thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort Guds Villie, kunne opnå Forjættelsen.
37 For, yet a little while, how short! how short! The Coming One will be here, and will not tarry;
Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
38 But, my righteous one, by faith, shall live, and, if he draw back, my soul delighteth not in him.
Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham."
39 We, however, are not of a drawing back unto destruction, but, of faith, unto an acquisition of life.
Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse,

< Hebrews 10 >