< Galatians 4 >

1 But I say: —for as long a time as, the heir, is an infant, he differeth, nothing, from a servant, though, lord of all,
Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
2 But is, under guardians, and stewards, until the [day] fore-appointed of the father:
men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3 So also, we, when we were infants, under the elementary principles of the world, were held in servitude;
Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4 But, when the fulness of the time came, God sent forth his Son, who came to be of a woman, who came to be under law, —
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5 That, them who were under law, he might redeem, that, the sonship, we might duly receive; —
for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
6 And, because ye are sons, God hath sent forth the Spirit of his Son into our hearts, exclaiming, Abba! Oh Father!
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
7 So that, no longer, art thou a servant, but a son; and, if a son, an heir also, through God.
Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
8 But, at that time—not knowing God, ye were in servitude unto them who, by nature, are not Gods;
Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
9 Whereas, now, having acknowledged God, —or rather, having been acknowledged by God, how turn ye back again unto the weak and beggarly elementary principles, unto which, over again, ye are wishing, to come into servitude?
Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
10 Days, ye do narrowly observer, and months, and seasons, and years: —
I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
11 I am afraid of you—lest by any means, in vain, I should have toiled for you!
Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
12 Become ye as, I, because, I also, [was] as, ye, —brethren, I entreat you. Not at all, have ye wronged me.
Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
13 Howbeit ye know that, by reason of a weakness of the flesh, I myself announced the glad-message unto you, formerly;
Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
14 And, your trial, in my flesh, ye despised not, neither spat ye [in disgust], but, as a messenger of God, ye welcomed me—as Christ Jesus.
og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
15 Where, then, is the happiness ye accounted yours? For I bear you witness—that, if possible, your eyes, ye would have dug out, and given unto me.
Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
16 So then, your enemy, have I become, by dealing truthfully with you?
Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
17 They shew a zeal for you, not honourably, but wish, to shut you out, in order that ye may be zealous for, them.
De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
18 Howbeit it is, honourable, to show zeal in what is honourable at all times, and not only when I am present with you; —
Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
19 My dear children! for whom I, again, am in birth-pains, until Christ be formed within you; —
Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
20 I could wish, however, to be present with you, even now, and to change my voice, —because I am perplexed regarding you.
- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
21 Tell me! ye who, under law, are wishing to be: The law, do ye not hear?
Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
22 For it is written, that, Abraham, had two sons—one by the bondmaid, and one by the free woman;
Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
23 But, he that was of the bondmaid, after the flesh, had been born, whereas, he that was of the free woman, through means of a promise.
Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
24 Which things, indeed, may bear another meaning; for, the same, are two covenants, —one, indeed, from Mount Sinai, into bondage, bringing forth, the which is Hagar, —
Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
25 And, the Hagar, is Mount Sinai, in Arabia, —she answereth, however, unto the present Jerusalem, for she is in bondage with her children;
Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
26 But, the Jerusalem above, is free, —the which is our mother;
Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
27 For it is written—Be gladdened, O barren one! that wast not giving birth, break forth and shout, thou that wast not in birth-pains, —because, more, are the children of the deserted one, than of her that had the husband.
Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
28 And, we, brethren, after the manner of Isaac, are children of a promise.
Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
29 But, just as, then, he that after the manner of the flesh had been born, did persecute him who [had been born] after the manner of the Spirit, thus, also now.
Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
30 But, what saith the scripture? Cast out the serving woman and her son; for in nowise shall the son of the serving woman inherit with the son of the free.
Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
31 Wherefore, brethren, we are not children of a serving woman, but of the free: —
Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.

< Galatians 4 >