Job 13
1 Lo, mine eye hath seen all [this], mine ear hath heard and understood it.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 What ye know, [the same] do I know also: I am not inferior unto you.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Surely I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 But ye are forgers of lies, ye are all physicians of no value.
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Oh that ye would altogether hold your peace! and it should be your wisdom.
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips.
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Will ye speak unrighteously for God, and talk deceitfully for him?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Will ye respect his person? will ye contend for God?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Is it good that he should search you out? or as one deceiveth a man, will ye deceive him?
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 He will surely reprove you, if ye do secretly respect persons.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Shall not his excellency make you afraid, and his dread fall upon you?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Your memorable sayings [are] proverbs of ashes, your defences [are] defences of clay.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Hold your peace, let me alone, that I may speak, and let come on me what wilt.
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Wherefore should I take my flesh in my teeth, and put my life in mine hand?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Though he slay me, yet will I wait for him: nevertheless I will maintain my ways before him.
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 This also shall be my salvation; for a godless man shall not come before him.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Hear diligently my speech, and let my declaration be in your ears.
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Behold now, I have ordered my cause; I know that I am righteous.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Who is he that will contend with me? for now shall I hold my peace and give up the ghost.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 Only do not two things unto me, then will I not hide myself from thy face:
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Withdraw thine hand far from me; and let not thy terror make me afraid.
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Then call thou, and I will answer; or let me speak, and answer thou me.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 How many are mine iniquities and sins? make me to know my transgression and my sin.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Wherefore hidest thou thy face, and holdest me for thine enemy?
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Wilt thou harass a driven leaf? and wilt thou pursue the dry stubble?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 For thou writest bitter things against me, and makest me to inherit the iniquities of my youth:
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Thou puttest my feet also in the stocks, and markest all my paths; thou drawest thee a line about the soles of my feet:
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 Though I am like a rotten thing that consumeth, like a garment that is moth-eaten.
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
