< Psalms 69 >

1 For the end, [a Psalm] of David, for alternate [strains]. Save me, O God; for the waters have come in to my soul.
Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
2 I am stuck fast in deep mire, and there is no standing: I am come in to the depths of the sea, and a storm has overwhelmed me.
Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
3 I am weary [of] crying, my throat has become hoarse; mine eyes have failed by my waiting on my God.
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
4 They that hate me without a cause are more than the hairs of my head: my enemies that persecute me unrighteously are strengthened: then I restored that which I took not away.
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
5 O God, you know my foolishness; and my transgressions are not hidden from you.
flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
6 Let not them that wait on you, O Lord of hosts, be ashamed on my account: let not them that seek you, be ashamed on my account, O God of Israel.
Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7 For I have suffered reproach for your sake; shame has covered my face.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
8 I became strange to my brethren, and a stranger to my mother's children.
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
9 For the zeal of your house has eaten me up; and the reproaches of them that reproached you are fallen upon me.
fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
10 And I bowed down my soul with fasting, and that was made my reproach.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
11 And I put on sackcloth for my covering; and I became a proverb to them.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
12 They that sit in the gate talked against me, and they that drank wine sang against me.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13 But I [will cry] to you, O Lord, in my prayer; O God, it is a propitious time: in the multitude of your mercy hear me, in the truth of your salvation.
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
14 Save me from the mire, that I stick not [in it]: let me be delivered from them that hate me, and from the deep waters.
Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
15 Let not the waterflood drown me, nor let the deep swallow me up; neither let the well shut its mouth upon me.
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16 Hear me, O Lord; for your mercy is good: according to the multitude of your compassions look upon me.
lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 And turn not away your face from your servant; for I am afflicted: hear me speedily.
Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 Draw near to my soul and redeem it: deliver me because of mine enemies.
dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
19 For you know my reproach, and my shame, and my confusion; all that afflict me are before you.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 My soul has waited for reproach and misery; and I waited for one to grieve with me, but there was none; and for one to comfort me, but I found none.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
21 They gave [me] also gall for my food, and made me drink vinegar for my thirst.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
22 Let their table before them be for a snare, and for a recompense, and for a stumbling block.
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 Let their eyes be darkened that they should not see; and bow down their back continually.
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
24 Pour out your wrath upon them, and let the fury of your anger take hold on them.
lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
25 Let their habitation be made desolate; and let there be no inhabitant in their tents:
Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
26 Because they persecuted him whom you have struck; and they have added to the grief of my wounds.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
27 Add iniquity to their iniquity; and let them not come into your righteousness.
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
28 Let them be blotted out of the book of the living, and let them not be written with the righteous.
Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
29 I am poor and sorrowful; but the salvation of your countenance has helped me.
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30 I will praise the name of my God with a song, I will magnify him with praise;
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
31 and [this] shall please God more than a young calf having horns and hoofs.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
32 Let the poor see and rejoice; seek the Lord diligently, and you shall live.
det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
33 For the Lord hears the poor, and does not set at nothing his fettered ones.
Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
34 Let the heavens and the earth raise him, the sea, and all things moving in them.
Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
35 For God will save Sion, and the cities of Judea shall be built; and [men] shall dwell there, and inherit it.
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
36 And the seed of his servants shall possess it, and they that love his name shall dwell therein.
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

< Psalms 69 >