Job 11

1 Then Sophar the Naamathite answered, and said:

Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 Shall not he that speaketh much, hear also? or shall a man full of talk be justified?

Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

3 Shall men hold their peace to thee only? and when thou hast mocked others, shall no man confute thee?

Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

4 For thou hast said: My word is pure, and I am clean in thy sight.

Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

5 And I wish that God would speak with thee, and would open his lips to thee,

Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

6 That he might shew thee the secrets of wisdom, and that his law is manifold, and thou mightest understand that he exacteth much less of thee, than thy iniquity deserveth.

og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

7 Peradventure thou wilt comprehend the steps of God, and wilt find out the Almighty perfectly?

Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

8 He is higher than heaven, and what wilt thou do? he is deeper than hell, and how wilt thou know? (Sheol h7585)

Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

9 The measure of him is longer than the earth, and broader than the sea.

Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

10 If he shall overturn all things, or shall press them together, who shall contradict him?

Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

11 For he knoweth the vanity of men, and when he seeth iniquity, doth he not consider it?

Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

12 A vain man is lifted up into pride, and thinketh himself born free like a wild ass’s colt.

Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

13 Rut thou hast hardened thy heart, and hast spread thy hands to him.

Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

14 If thou wilt put away from thee the iniquity that is in thy hand, and lot not injustice remain in thy tabernacle:

dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

15 Then mayst thou lift up thy face without spot, and thou shalt be steadfast, and shalt not fear.

da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

16 Thou shalt also forget misery, and remember it only as waters that are passed away.

Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

17 And brightness like that of the noonday, shall arise to thee at evening: and when thou shalt think thyself consumed, thou shalt rise as the day star.

Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

18 And thou shalt have confidence, hope being set before thee, and being buried thou shalt sleep secure.

Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

19 Thou shalt rest, and there shall be none to make thee afraid: and many shall entreat thy face.

Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

20 But the eyes of the wicked shall decay, and the way to escape shall fail them, and their hope the abomination of the soul.

Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.