< Job 10 >

1 My soul is weary of my life, I will let go my speech against myself, I will speak in the bitterness of my soul.
Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
2 I will say to God: Do not condemn me: tell me why thou judgest me so.
Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
3 Doth it seem good to thee that thou shouldst calumniate me, and oppress me, the work of thy own hands, and help the counsel of the wicked?
Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
4 Hast thou eyes of flesh: or, shalt thou see as man seeth?
Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
5 Are thy days as the days of man, and are thy years as the times of men:
Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
6 That thou shouldst inquire after my iniquity, and search after my sin?
saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
7 And shouldst know that I have done no wicked thing, whereas there is no man that can deliver out of thy hand.
da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
8 Thy hands have made me, and fashioned me wholly round about, and dost thou thus cast me down headlong on a sudden?
Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
9 Remember, I beseech thee, that thou hast made me as the clay, and thou wilt bring me into dust again.
Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10 Hast thou not milked me as milk, and curdled me like cheese?
Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11 Thou hast clothed me with skin and flesh: thou hast put me together with bones and sinews:
Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12 Thou hast granted me life and mercy, and thy visitation hath preserved my spirit.
du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13 Although thou conceal these things in thy heart, yet I know that thou rememberest all things.
Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14 If I have sinned and thou hast spared me for an hour: why dost thou not suffer me to be clean from my iniquity?
Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15 And if I be wicked, woe unto me: and if just, I shall not lift up my head, being filled with affliction and misery.
Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16 And for pride thou wilt take me as a lioness, and returning thou tormentest me wonderfully.
Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17 Thou renewest thy witnesses against me, and multipliest thy wrath upon me, and pains war against me.
du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18 Why didst thou bring me forth out of the womb: O that I had been consumed that eye might not see me!
Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19 I should have been as if I had not been, carried from the womb to the grave.
Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20 Shall not the fewness of my days be ended shortly? suffer me, therefore, that I may lament my sorrow a little:
Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
21 Before I go, and return no more, to a land that is dark and covered with the mist of death:
før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 A land of misery and darkness, where the shadow of death, and no order, but everlasting horror dwelleth.
et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.

< Job 10 >