< Philippians 2 >

1 If then [there be] any comfort in Christ, if any consolation of love, if any fellowship of [the] Spirit, if any bowels and compassions,
Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
2 fulfil my joy, that ye may think the same thing, having the same love, joined in soul, thinking one thing;
da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
3 [let] nothing [be] in the spirit of strife or vain glory, but, in lowliness of mind, each esteeming the other as more excellent than themselves;
intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
4 regarding not each his own [qualities], but each those of others also.
og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.
5 For let this mind be in you which [was] also in Christ Jesus;
Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,
6 who, subsisting in the form of God, did not esteem it an object of rapine to be on an equality with God;
han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
7 but emptied himself, taking a bondman's form, taking his place in [the] likeness of men;
men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;
8 and having been found in figure as a man, humbled himself, becoming obedient even unto death, and [that the] death of [the] cross.
og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
9 Wherefore also God highly exalted him, and granted him a name, that which is above every name,
Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
10 that at the name of Jesus every knee should bow, of heavenly and earthly and infernal [beings],
for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,
11 and every tongue confess that Jesus Christ [is] Lord to God [the] Father's glory.
og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
12 So that, my beloved, even as ye have always obeyed, not as in my presence only, but now much rather in my absence, work out your own salvation with fear and trembling,
Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
13 for it is God who works in you both the willing and the working according to [his] good pleasure.
thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.
14 Do all things without murmurings and reasonings,
Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
15 that ye may be harmless and simple, irreproachable children of God in the midst of a crooked and perverted generation; among whom ye appear as lights in [the] world,
for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
16 holding forth [the] word of life, so as to be a boast for me in Christ's day, that I have not run in vain nor laboured in vain.
idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
17 But if also I am poured out as a libation on the sacrifice and ministration of your faith, I rejoice, and rejoice in common with you all.
Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
18 In like manner do ye also rejoice, and rejoice with me.
Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!
19 But I hope in [the] Lord Jesus to send Timotheus to you shortly, that I also may be refreshed, knowing how ye get on.
Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.
20 For I have no one like-minded who will care with genuine feeling how ye get on.
Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;
21 For all seek their own things, not the things of Jesus Christ.
thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
22 But ye know the proof of him, that, as a child a father, he has served with me in the work of the glad tidings.
Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.
23 Him therefore I hope to send immediately, as soon as I shall see how it goes with me:
Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.
24 but I trust in [the] Lord that I myself also shall soon come;
Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.
25 but I have thought it necessary to send to you Epaphroditus, my brother and fellow-workman and fellow-soldier, but your messenger and minister to my need,
Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
26 since he had a longing desire after you all, and was distressed because ye had heard that he was sick;
efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
27 for he was also sick close to death, but God had mercy on him, and not indeed on him alone, but also on me, that I might not have sorrow upon sorrow.
Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.
28 I have sent him therefore the more diligently, that seeing him ye might again rejoice, and that I might be the less sorrowful.
Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.
29 Receive him therefore in [the] Lord with all joy, and hold such in honour;
Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;
30 because for the sake of the work he drew near even to death, venturing his life that he might fill up what lacked in your ministration toward me.
thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.

< Philippians 2 >