< Luke 24 >

1 But on the morrow of the sabbath, very early indeed in the morning, they came to the tomb, bringing the aromatic spices which they had prepared.
Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2 And they found the stone rolled away from the sepulchre.
Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
3 And when they had entered they found not the body of the Lord Jesus.
Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 And it came to pass as they were in perplexity about it, that behold, two men suddenly stood by them in shining raiment.
Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
5 And as they were filled with fear and bowed their faces to the ground, they said to them, Why seek ye the living one among the dead?
Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6 He is not here, but is risen: remember how he spoke to you, being yet in Galilee,
Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7 saying, The Son of man must be delivered up into the hands of sinners, and be crucified, and rise the third day.
at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
8 And they remembered his words;
Og de kom hans Ord i Hu.
9 and, returning from the sepulchre, related all these things to the eleven and to all the rest.
Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10 Now it was Mary of Magdala, and Johanna, and Mary the [mother] of James, and the others with them, who told these things to the apostles.
Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11 And their words appeared in their eyes as an idle tale, and they disbelieved them.
Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 But Peter, rising up, ran to the sepulchre, and stooping down he sees the linen clothes lying there alone, and went away home, wondering at what had happened.
Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 And behold, two of them were going on the same day to a village distant sixty stadia from Jerusalem, called Emmaus;
Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 and they conversed with one another about all these things which had taken place.
Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15 And it came to pass as they conversed and reasoned, that Jesus himself drawing nigh, went with them;
Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 but their eyes were holden so as not to know him.
Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
17 And he said to them, What discourses are these which pass between you as ye walk, and are downcast?
Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
18 And one [of them], named Cleopas, answering said to him, Thou sojournest alone in Jerusalem, and dost not know what has taken place in it in these days?
Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
19 And he said to them, What things? And they said to him, The things concerning Jesus the Nazaraean, who was a prophet mighty in deed and word before God and all the people;
Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20 and how the chief priests and our rulers delivered him up to [the] judgment of death and crucified him.
og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 But we had hoped that he was [the one] who is about to redeem Israel. But then, besides all these things, it is now, to-day, the third day since these things took place.
Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 And withal, certain women from amongst us astonished us, having been very early at the sepulchre,
Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
23 and, not having found his body, came, saying that they also had seen a vision of angels, who say that he is living.
og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 And some of those with us went to the sepulchre, and found it so, as the women also had said, but him they saw not.
Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
25 And he said to them, O senseless and slow of heart to believe in all that the prophets have spoken!
Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
26 Ought not the Christ to have suffered these things and to enter into his glory?
Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
27 And having begun from Moses and from all the prophets, he interpreted to them in all the scriptures the things concerning himself.
Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 And they drew near to the village where they were going, and he made as though he would go farther.
Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
29 And they constrained him, saying, Stay with us, for it is toward evening and the day is declining. And he entered in to stay with them.
Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
30 And it came to pass as he was at table with them, having taken the bread, he blessed, and having broken it, gave it to them.
Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 And their eyes were opened, and they recognised him. And he disappeared from them.
Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 And they said to one another, Was not our heart burning in us as he spoke to us on the way, [and] as he opened the scriptures to us?
Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
33 And rising up the same hour, they returned to Jerusalem. And they found the eleven, and those with them, gathered together,
Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34 saying, The Lord is indeed risen and has appeared to Simon.
"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
35 And they related what [had happened] on the way, and how he was made known to them in the breaking of bread.
Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36 And as they were saying these things, he himself stood in their midst, and says to them, Peace [be] unto you.
Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
37 But they, being confounded and being frightened, supposed they beheld a spirit.
Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
38 And he said to them, Why are ye troubled? and why are thoughts rising in your hearts?
Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39 behold my hands and my feet, that it is I myself. Handle me and see, for a spirit has not flesh and bones as ye see me having.
Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
40 And having said this he shewed them his hands and his feet.
Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41 But while they yet did not believe for joy, and were wondering, he said to them, Have ye anything here to eat?
Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
42 And they gave him part of a broiled fish and of a honeycomb;
Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43 and he took it and ate before them.
Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
44 And he said to them, These [are] the words which I spoke to you while I was yet with you, that all that is written concerning me in the law of Moses and prophets and psalms must be fulfilled.
Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
45 Then he opened their understanding to understand the scriptures,
Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
46 and said to them, Thus it is written, and thus it behoved the Christ to suffer, and to rise from among the dead the third day;
Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
47 and that repentance and remission of sins should be preached in his name to all the nations beginning at Jerusalem.
og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
48 And ye are witnesses of these things.
I ere Vidner om disse Ting.
49 And behold, I send the promise of my Father upon you; but do ye remain in the city till ye be clothed with power from on high.
Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
50 And he led them out as far as Bethany, and having lifted up his hands, he blessed them.
Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 And it came to pass as he was blessing them, he was separated from them and was carried up into heaven.
Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
52 And they, having done him homage, returned to Jerusalem with great joy,
Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
53 and were continually in the temple praising and blessing God.
Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.

< Luke 24 >