< Luke 23 >

1 And the whole multitude of them, rising up, led him to Pilate.
Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
2 And they began to accuse him, saying, We have found this [man] perverting our nation, and forbidding to give tribute to Caesar, saying that he himself is Christ, a king.
Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
3 And Pilate demanded of him saying, Art thou the king of the Jews? And he answering him said, Thou sayest.
Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
4 And Pilate said to the chief priests and the crowds, I find no guilt in this man.
Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."
5 But they insisted, saying, He stirs up the people, teaching throughout all Judaea, beginning from Galilee even on to here.
Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."
6 But Pilate, having heard Galilee [named], demanded if the man were a Galilaean;
Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
7 and having learned that he was of Herod's jurisdiction, remitted him to Herod, who himself also was at Jerusalem in those days.
Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
8 And when Herod saw Jesus he greatly rejoiced, for he had been a long while desirous of seeing him, because of hearing many things concerning him, and he hoped to see some sign done by him;
Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
9 and he questioned him in many words, but he answered him nothing.
Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
10 And the chief priests and the scribes stood and accused him violently.
Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
11 And Herod with his troops having set him at nought and mocked him, having put a splendid robe upon him, sent him back to Pilate.
Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
12 And Pilate and Herod became friends with one another the same day, for they had been at enmity before between themselves.
På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
13 And Pilate, having called together the chief priests and the rulers and the people,
Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
14 said to them, Ye have brought to me this man as turning away the people [to rebellion], and behold, I, having examined him before you, have found nothing criminal in this man as to the things of which ye accuse him;
og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
15 nor Herod either, for I remitted you to him, and behold, nothing worthy of death is done by him.
og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
16 Having chastised him therefore, I will release him.
Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
17 (Now he was obliged to release one for them at the feast.)
(Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)
18 But they cried out in a mass saying, Away with this [man] and release Barabbas to us;
Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"
19 who was one who, for a certain tumult which had taken place in the city, and [for] murder, had been cast into prison.
Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
20 Pilate therefore, desirous to release Jesus, again addressed [them].
Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
21 But they cried out in reply saying, Crucify, crucify him.
Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!
22 And he said the third time to them, What evil then has this [man] done? I have found no cause of death in him: I will chastise him therefore and release him.
Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
23 But they were urgent with loud voices, begging that he might be crucified. And their voices [and those of the chief priests] prevailed.
Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
24 And Pilate adjudged that what they begged should take place.
Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25 And he released him who, for tumult and murder, had been cast into prison, whom they begged for, and Jesus he delivered up to their will.
og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26 And as they led him away, they laid hold on a certain Simon, a Cyrenian, coming from the field, and put the cross upon him to bear it behind Jesus.
Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
27 And a great multitude of the people, and of women who wailed and lamented him, followed him.
Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
28 And Jesus turning round to them said, Daughters of Jerusalem, do not weep over me, but weep over yourselves and over your children;
Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
29 for behold, days are coming in which they will say, Blessed [are] the barren, and wombs that have not borne, and breasts that have not given suck.
Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
30 Then shall they begin to say to the mountains, Fall upon us; and to the hills, Cover us:
Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
31 for if these things are done in the green tree, what shall take place in the dry?
Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"
32 Now two others also, malefactors, were led with him to be put to death.
Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
33 And when they came to the place which is called Skull, there they crucified him, and the malefactors, one on the right hand, the other on the left.
Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
34 And Jesus said, Father, forgive them, for they know not what they do. And, parting out his garments, they cast lots.
Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
35 And the people stood beholding, and the rulers also [with them] sneered, saying, He has saved others; let him save himself if this is the Christ, the chosen one of God.
Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."
36 And the soldiers also made game of him, coming up offering him vinegar,
Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
37 and saying, If thou be the king of the Jews, save thyself.
"Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"
38 And there was also an inscription [written] over him in Greek, and Roman, and Hebrew letters: This is the King of the Jews.
Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."
39 Now one of the malefactors who had been hanged spoke insultingly to him, saying, Art not thou the Christ? save thyself and us.
Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
40 But the other answering rebuked him, saying, Dost thou too not fear God, thou that art under the same judgment?
Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41 and we indeed justly, for we receive the just recompense of what we have done; but this [man] has done nothing amiss.
Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
42 And he said to Jesus, Remember me, [Lord, ] when thou comest in thy kingdom.
Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
43 And Jesus said to him, Verily I say to thee, To-day shalt thou be with me in paradise.
Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."
44 And it was about [the] sixth hour, and there came darkness over the whole land until [the] ninth hour.
Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45 And the sun was darkened, and the veil of the temple rent in the midst.
idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 And Jesus, having cried with a loud voice, said, Father, into thy hands I commit my spirit. And having said this, he expired.
Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
47 Now the centurion, seeing what took place, glorified God, saying, In very deed this man was just.
Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."
48 And all the crowds who had come together to that sight, having seen the things that took place, returned, beating [their] breasts.
Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
49 And all those who knew him stood afar off, the women also who had followed him from Galilee, beholding these things.
Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
50 And behold, a man named Joseph, who was a councillor, a good man and a just
Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
51 (this [man] had not assented to their counsel and deed), of Arimathaea, a city of the Jews, who also waited, [himself also, ] for the kingdom of God
han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 — he having gone to Pilate begged the body of Jesus;
han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
53 and having taken it down, wrapped it in fine linen and placed him in a tomb hewn in the rock, where no one had ever been laid.
Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
54 And it was preparation day, and [the] sabbath twilight was coming on.
Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
55 And women, who had come along with him out of Galilee, having followed, saw the sepulchre and how his body was placed.
Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 And having returned they prepared aromatic spices and ointments, and remained quiet on the sabbath, according to the commandment.
Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.

< Luke 23 >