Romerne 5
1 Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,
Tanghaih rang hoiah katoeng kami ah a oh o boeh pongah, aicae Angraeng Jesu Kri rang hoiah Sithaw hoi angdaehhaih a tawnh o boeh;
2 ved hvem vi også have fået Adgang ved Troen til denne Nåde, hvori vi stå, og vi rose os af Håb om Guds Herlighed;
Anih a tang o haih rang hoiah hae a tahmenhaih ahmuen ah angdoet thaihaih to a hnuk o moe, Sithaw lensawkhaih oephaih hoiah ni anghoehaih a tawnh o.
3 ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
To khue ai, raihaih mah pauep thaihaih to tacawtsak, tiah a panoek o pongah, raihaih a tongh o naah doeh anghoehaih a tawnh o;
4 men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Håb,
pauephaih mah tha khaang thaihaih to ohsak moe, khaang thaihaih mah oephaih to ohsak:
5 men Håbet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligånd, som blev given os.
aicae khaeah paek ih, Kacai Muithla hoiah Sithaw amlunghaih to aicae palung thungah kraih boeh pongah, oephaih ah azathaih om ai.
6 Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
Aicae loe thazok kami ah a oh o nathuem, atue mah phak naah, Kri loe Sithaw panoek ai kaminawk hanah duek.
7 Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø -,
Kahoih kami hanah duek koeh kami maeto om khoe doeh om tih, toe katoeng kami hanah duek koeh kami loe kha parai.
8 men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
Toe Sithaw mah loe aicae khaeah angmah ih amlunghaih to amtuengsak boeh; kazae kami ah a oh o li naah, Kri aicae hanah duek.
9 Så meget mere skulle vi altså, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
Aicae loe vaihi angmah ih athii rang hoiah katoeng kami ah a oh o boeh, Anih rang hoiah Sithaw palungphuihaih thung hoi pahlonghaih a hnu o aep vop tih.
10 Thi når vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,
Sithaw ih misa ah a oh o li naah, a Capa duekhaih rang hoiah Sithaw hoi angdaehaih to sah let nahaeloe, a hinghaih angpaekhaih rang hoiah angdaehhaih sak pacoengah cae loe, kawkruk maw pahlonghaih to a hnu o aep vop tih.
11 ja, ikke det alene, men også således, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fået Forligelsen.
Hae khue ai, aicae loe aicae Angraeng Jesu Kri rang hoiah Sithaw ah anghoehaih a tawnh o moe, Anih rang hoiah vaihi Sithaw hoi angdaehhaih a hnuk o boeh.
12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle
To pongah, kami maeto rang hoiah long ah duekhaih to akun moe, zaehaih rang hoiah duekhaih to oh; kami boih zae pongah, duekhaih mah kami boih to cen:
13 thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov;
(Kaalok ohhaih atue karoek to long ah zaehaih to oh: toe kaalok om ai naah loe zaehaih to amtueng ai.
14 dog herskede Døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede på den, der skulde komme.
Toe zaehaih mah Adam hoi Mosi karoek to uk, Adam baktiah zaehaih sah ai kaminawk doeh a uk; Adam loe angzo han koi kami to hnuksakhaih ih ni.
15 Men det er ikke således med Nådegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nåde og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Nåde udbredt sig overflødig, til de mange.
Toe zae sakhaih hoi azom ah paek ih tangqum loe anghmong ai. Kami maeto mah zae pongah paroeai kaminawk dueh o nahaeloe, kami maeto tahmenhaih rang hoiah kaom tangqum, Jesu Kri rang hoiah cae loe kawkruk maw kaminawk khaeah Sithaw tahmenhaih to om aep tih.
16 Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Nådegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.
Tangqum loe kazae kami maeto hoiah angzo hmuen hoiah anghmong ai: kami maeto zae pongah lokcaekhaih to oh moe, danpaekhaih to oh, toe azom ah paek ih tangqum mah loe pop parai zaehaih tawn cadoeh toenghaih to hnuksak.
17 Thi når på Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.
Kami maeto zaehaih pongah, to kami maeto rang hoiah duekhaih mah uk nahaeloe, paroeai tahmenhaih hoi toenghaih tangqum hnu kaminawk mah cae loe, kawkruk maw Jesu Kri maeto rang hoiah hing o ueloe, uk o aep tih.)
18 Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.
To pongah kami maeto mah zae pongah kami boih to lokcaek ah oh moe, danpaek baktih toengah, azom ah paek ih kami maeto toenghaih rang hoiah kami boih hing hanah, toenghaih to hnu tih.
19 Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
Kami maeto mah lok tahngai ai pongah paroeai kaminawk kazae caa ah oh o baktih toengah, kami maeto mah lok tahngaihaih rang hoiah paroeai kaminawk mah toenghaih to hnu o tih.
20 Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Nåden end mere overvættes,
Zae pung han ih ni kaalok to oh. Toe zae pophaih ahmuen ah, tahmenhaih doeh pop aep.
21 for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nåden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. (aiōnios g166)
Zaehaih mah duekhaih to uk baktih toengah, aicae Angraeng Jesu Kri rang hoiah dungzan hinghaih hnuk hanah, toenghaih rang hoiah tahmenhaih mah uk toeng tih. (aiōnios g166)
