1 Korinterne 10
1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
Nawkamyanawk, aicae ampanawk loe kawbangmaw tamai thungah oh o moe, tuipui angkat o thai boih, tito panoek ai ah ohsak han kang koeh o haih ai;
2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
nihcae loe tamai hoi tuipui thungah Mosi tuinuemhaih to hnuk o boih;
3 og spiste alle den samme åndelige Mad
Muithla takaw to nawnto a caak o boih,
4 og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
Muithla tui to nawnto a naek o boih: Muithla lungsong hoiah kalong tui to a naek o: to lungsong loe Kri ni.
5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
Toe nihcae thung ih pop parai kaminawk loe Sithaw koeh baktiah khosah o ai: to pongah nihcae loe praezaek ah anghmat angtaa o.
6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.
Nihcae mah kahoih ai hmuen koeh o baktih toengah, aicae mah koeh o toeng han ai ah, hae hmuenawk loe aicae mah khet han koi kaom hmuen ah ni oh.
7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."
Nihcae thung ih thoemto kaminawk mah krang bok o baktih toengah, krang to bok o hmah; kaminawk loe caak naek hanah anghnut o moe, kanawm acaeng hanah angthawk o, tiah tarik ih oh.
8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.
Nihcae thung ih thoemto kaminawk loe nongpa nongpata zaehaih to sak o moe, nito thungah sang pumphae thumto duek o baktih toengah, nongpa nongpata zaehaih to sah o hma si.
9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
Nihcae thung ih thoemto kaminawk mah Angraeng to tanoek o pongah, pahui mah patuk moe, duek o baktih toengah, Kri to tanoek o hma si.
10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
Nihcae thung ih thoemto kaminawk mah laisaep o pogah, kami hum kaminawk ih ban ah duek o baktih toengah, laisaep o hmah.
11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)
Nihcae nuiah kaom hae hmuennawk boih loe minawk han khet koi kaom hmuen ah ni oh: long tue boeng khoek to kaom aicae thuitaek han ih ni tarik. (aiōn g165)
12 Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!
To pongah kacakah kang doet boeh, tiah poekhaih tawn kami loe amtim han ai ah acoe nasoe.
13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.
Kami mah tong vai ai ih pacuekhaih to na nuiah pha vai ai: toe Sithaw loe oepthoh, Anih loe nangcae mah pauep thai ai khoek to pacuekhaih to phasak mak ai; pacuekhaih na pauep o thai hanah, pacuekhaih thung hoiah loihhaih loklam to na hnusak tih.
14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
To pongah, palung ih ampuinawk, krang bokhaih to caeh o taak ah.
15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
Palungha kaminawk khaeah thuih ih lok baktiah ni kang thuih o; ka thuih ih lok hae poek oh.
16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
Tahamhoihaih boengloeng hoiah kawnhaih lawk a thuih o moe, a naek o naah, Kri ih athii na ai maw a naek o? Takaw a aeh moe, a caak o naah, Kri ih takpum ah angpehhaih hoiah na ai maw a caak o?
17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.
Kami a pop o parai e, takaw kae maeto caak angbomh kami ah a oh o pongah, aicae loe takaw kae maeto, takpum maeto ah ni a oh o.
18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
Taksa ah kaom Israelnawk to khen o noek ah: hmaicam ah toksah kaminawk mah na ai maw angbawnhaih moi to caak o?
19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
To tiah ka thuih naah, krang doeh, krang angbawnhaih moi doeh lokpui parai ah poek tangtang han angaih, tiah ka thuih koehhaih ih maw?
20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle få Samfund med de onde Ånder.
To tiah ka thuih koehhaih ih na ai ni. Gentelnawk angbawnhaih loe Sithaw angbawnhaih ih na ai, taqawknawk khaeah ni angbawnhaih to a sak o: nangcae loe taqawk hoi angkom han kang koeh o haih ai.
21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.
Angraeng ih boengloeng hoi taqawk ih boengloeng to na nae o hmaek thai mak ai: Angraeng ih caboi hoi taqawk ih caboi nuiah buh na caa o hmaek thai mak ai.
22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
Aicae mah Angraeng utsak han ih maw a sak o? Aicae loe Anih pongah tha a cak o kue maw?
23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
Hmuennawk boih sak thaihaih ka tawnh, toe hmuennawk boih sak han hoih ai: hmuennawk boih ka sak thaih, toe hmuennawk boih mah qoenghaih paek ai.
24 Ingen søge sit eget, men Næstens!
Mi kawbaktih doeh angmah taham khue pakrong ai ah, kami boih mah minawk taham to pakrong nasoe.
25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
Kasae kahoih pathlaeng thai hanah lokduenghaih om ai ah, moi zawhhaih ahmuen ih moinawk boih to caa oh.
26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
Long hoi a thungah kaom hmuennawk boih loe, Angraeng ih ni.
27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
Tanghaih tawn ai kami mah buhcaak han ang kawk o naah, caeh han na koeh o nahaeloe, kasae kahoih pathlaeng hanah lokduenghaih om ai ah, na hma ah patoem ih caaknaeknawk boih to caa oh.
28 Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
Toe mi mah maw nangcae khaeah, Hae loe krang angbawnhaih moi ni, tiah thui nahaeloe, thuikung ih mikhmai khet khue ai ah, kasae kahoih panoek to boeh pongah to moi to caa o hmah: long hoi a thungah kaom hmuennawk boih loe Angraeng ih ni:
29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
kasae kahoih panoekhaih, tiah thuih naah, nangmah ih poekhaih to na ai ah, minawk poekhaih to thuih koehhaih ih ni: tipongah minawk ih kasae kahoih panoekhaih palungthin mah ka loihhaih to pakaa tih loe?
30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
Kawnhaih lawkthuih hoiah ka caak moe, kawnhaih lawk ka thuih boeh loe, kawbangmaw minawk mah kai kasae na thui o thai tih?
31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
To pongah nangcae mah na caak o maw, to tih ai boeh loe na naek o maw, to tih ai boeh loe na sak o ih hmuennawk boih ah, Sithaw lensawkhaih amtuengsak hanah sah oh.
32 Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
Judahnawk, Gentelnawk, Sithaw ih kricaabunawk amtim hanah hmuen to sah o hmah:
33 ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.
nihcae mah pahlonghaih hnuk o thai hanah, kaimah amekhaih to ka pakrong ai, minawk amekhaih ni ka pakrong, hmuen boih ah minawk boih koehhaih sahkung ah ka oh.
