Romerne 2

1 Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.

To pongah, nang, minawk lokcaekkung, nangmah to doeh na hoikhang ai, minawk lokcaekkung, nang mah doeh to tiah na sak toeng pongah, minawk lok na caek naah nangmah hoi nangmah zaehaih angnet kami ah ni na oh.

2 Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve sådanne Ting.

Toe to baktih hmuen sah kaminawk loe Sithaw mah loktang lok baktih toengah lokcaekhaih to om tih, tiah a panoek o.

3 Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve sådanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?

Aw kami, to baktih hmuen sah kami lokcaekkung, nang doeh to baktih hmuen to na sak toeng pongah, Sithaw lokcaekhaih thung hoi ka loih tih, tiah na poek maw?

4 Eller foragter du hans Godheds og Tålmodigheds og Langmodigheds Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?

To tih ai boeh loe Sithaw hoihhaih mah dawnpakhuem hanah ang caeh haih, tito panoek ai ah, Sithaw angraenghaih ah kaom a hoihhaih, pauephaih hoi paroeai palungsawkhaih to na patoek maw?

5 Men efter din Hårdhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede på Vredens og Guds retfærdige Doms Åbenbarelses Dag,

Toe nang loe palung na thah moe, dawnpakhuemhaih na tawn ai. Sithaw palungphuihaih ni to phak moe, katoeng a lokcaekhaih amtueng na han ih maw, nangmah hanah to palungphuihaih to na patungh;

6 han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:

Sithaw loe a sak o ih baktih toengah kami boih hanah paek tih:

7 dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; (aiōnios g166)

kahoih hmuen sah kami, lensawkhaih, khingyahaih hoi amro thai ai hmuen pakrong kaminawk hanah loe dungzan hinghaih to paek tih: (aiōnios g166)

8 men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.

toe angmah taham pakrong kami, loktang lok tahngai ai kami, toenghaih loklam to pahnawt moe, zaehaih loklam pazui kaminawk nuiah loe palungphuihaih to om tih,

9 Trængsel og Angst over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, både en Jødes først og en Grækers;

kahoih ai hmuen sah kaminawk nuiah loe patangkhanghaih hoi palungsethaih to om tih, Judahnawk khaeah om hmaloe ueloe, Gentelnawk khaeah doeh om tih;

10 men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, både en Jøde først og en Græker!

toe kahoih hmuen sah kaminawk loe lensawkhaih, khingyahaih hoi monghaihnawk to hnu o tih, Judahnawk khaeah om hmaloe ueloe, Gentelnawk khaeah doeh om tih:

11 Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.

Sithaw loe kami ih mikhmai to khen ai.

12 Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle også fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;

Kaalok ai ah zaehaih sah kaminawk loe, kaalok ai ah amro o tih: kaalok thungah zaehaih sah kaminawk loe kaalok mah lokcaek tih;

13 thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres

(kaalok thaih kaminawk loe Sithaw hmaa ah katoeng kami ah om thai ai, kaalok pazui kaminawk khue ni katoeng kami ah om o tih;

14 thi når Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov;

Gentelnawk loe kaalok tawn o ai, toe angmacae koehah kaalok to pazui o naah, kaalok tawn o ai e, nihcae hanah kaalok ah oh pae boeh:

15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller også forsvare hverandre

kasae kahoih panoekhaih loe nihcae palung thungah tarik ih kaalok baktiah oh pae boeh, to tiah panoekhaih mah aicae loe zae net ih kami ah maw a oh o, to tih ai boeh loe zae tahmen ih kami, tito amtuengsak; )

16 på den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.

Sithaw mah Jesu Kri rang hoiah kaminawk mah tamquta hoi sak o ih hmuennawk lokcaek na niah loe, ka thuih ih kahoih tamthanglok hoiah ni lokcaek tih.

17 Men når du kalder dig Jøde og forlader dig trygt på Loven og roser dig af Gud

Khenah, nang loe Judah kami, tiah kawk ih kami, kaalok ah amhaa kami, Sithaw amoek haih kami,

18 og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,

anih koehhaih panoek kami, kaalok mah patuk ih baktih toengah, kahoih kue hmuennawk panoek tawn kami,

19 og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,

nangmah hoi nangmah to mikmaeng zaehoikung, khoving thungah kaom kaminawk aanghaih paekkung,

20 uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden,

kaalok thungah palunghahaih hoi loktang to oh pongah, kamthunawk loklam patuek kami hoi nawktanawk patukkung maeto ah ka oh o, tiah na poek.

21 du altså som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler!

Nangmah hoi nangmah ca amtuk ai ah maw, minawk kalah to ca na patuk? Paquk han ai ah kami khaeah lok na thuih e, nangmah loe na paquk maw?

22 Du, som siger, at man ikke må bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!

Kami maeto loe zu sava laep ah zaehaih sak han om ai, tiah na thuih, toe nang mah loe zu sava laep ah zaehaih na sak maw? Krang bokhaih to na panuet, toe tempul thung ih hmuennawk to na lomh maw?

23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!

Kaalok amoek haih kami mah, kaalok aekhaih hoiah Sithaw ih ahmin kasae na thuih maw?

24 Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne", som der er skrevet.

Cabu thungah, nangcae pongah Gentelnawk salakah Sithaw ahmin kasae thuihhaih to oh boeh, tiah tarik ih oh.

25 Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.

Kaalok na pazui nahaeloe, tangyat hin aahhaih to atho oh: toe kaalok to na aek nahaeloe, tangyat hin na aah o haih loe tangyat hin aat ai baktiah ni oh.

26 Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?

To pongah, tangyat hin aat ai kami mah katoeng kaalok to pazui nahaeloe, anih to tangyat hin aat kami baktiah poek mak ai maw?

27 Og når den af Natur uomskårne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.

To pongah taksa ah tangyat hin aat ai kami mah kaalok to pazui nahaeloe, Cabu tawn kami hoi tangyat hin aat kami ah na oh o cadoeh, kaalok pazui ai kami nang to lok na caek mak ai maw?

28 Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;

Taksa ah kamtueng, tasa bang kamtueng taksa ah tangyat hin aat kami loe, Judah kami na ai ni:

29 men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Ånd, ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud,

toe a thung ih taksa ah tangyat hin aat kami to ni Judah kami tangtang: Cabu thung ih lok baktih toengah tangyat hin aat kami na ai ah, Muithla rang hoiah palungthin tangyat hin aat kami to ni, Judah kami tangtang; to baktih kami pakoehhaih loe kami khae hoiah angzo ai e, Sithaw khae hoiah angzoh.