< Romerne 14 >

1 Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger!
Tanghaih bangah thahnaem kaminawk to talawk oh, toe palunghaengh koi kaom hmuennawk pongah loe nihcae hoi lok angaek o hmah.
2 En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kun Urter.
Kami maeto mah loe hmuennawk boih caak thaih, tiah tanghaih a tawnh: toe kalah tanghaih thazok kami maeto mah loe aan khue ni a caak.
3 Den, som spiser, må ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, må ikke dømme den, som spiser; thi Gud har taget sig af ham.
Toe Sithaw mah anih to talawk boeh pongah, caa kami mah caa ai kami to patoek hmah nasoe; caa ai kami mah doeh caa kami to lokcaek hmah nasoe.
4 Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre står eller falder han; men han skal blive stående, thi Herren er mægtig til at lade ham stå.
Minawk ih tamna lokcaek kami nang loe mi aa? Angmah ih angraeng mah khue ni anih loe katoeng kami maw, katoeng ai kami, tiah lokcaek thai tih. Ue, Sithaw mah loe anih to toengsak thaih pongah, anih to toengsak tih.
5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!
Kami maeto mah loe ani maeto pongah loe kalah ani to hoih kue, tiah poek: kalah kami mah loe ani loe anghmong boih, tiah poek. Kami boih a poekhaih baktiah om nasoe.
6 Den, som lægger Vægt på Dagen, han gør det for Herren. Og den, som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, som ikke spiser, gør det for Herren og takker Gud.
Ani zaa kami loe Angraeng han ih ni a zaah; ani zaa ai kami loe, Angraeng hanah zaa ai. Kacaa kami loe, Angraeng ah a caak pongah, Sithaw khaeah kawnhaih lok to thuih; kacaa ai kami loe, Angraeng ah caa ai pongah, Sithaw khaeah kawnhaih lok thui ai.
7 Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv;
Aicae loe angmah han khue a hing o ai, angmah han khue a dueh o ai.
8 thi når vi leve, leve vi for Herren, og når vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.
A hing o nahaeloe, Angraeng ah ni a hing o; a duek o cadoeh, Angraeng ah ni a duek o: to pongah, a hing o cadoeh, a duek o cadoeh, aicae loe Angraeng ih qawk ah ni a oh o.
9 Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herske både over døde og levende.
Kri loe kadueh kami hoi kahing kami ih Angraeng ah oh thai hanah, a duek, angthawk let moe, a hing let boeh.
10 Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds Domstol.
Aicae loe Kri lokcaekhaih tangkhang hmaa ah angdoe boih tih, to tiah nahaeloe tih hanah nam nawkamya to lok na caek loe? To tih ai boeh loe tih hanah nam nawkamya to na khet patoek loe?
11 Thi der er skrevet: "Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud."
Cabu thungah, Kai ka hing pongah, kami boih ka hmaa ah khokkhu cangkrawn o tih, kami boih mah Sithaw to taphong o tih, tiah Angraeng mah thuih ih lok tarik ih oh.
12 Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv.
To naah aicae boih mah Anih kawng to Sithaw hmaa ah taphong o tih.
13 Derfor, lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer hellere dette, at man ikke må give sin Broder Anstød eller Forargelse.
To pongah aicae mah maeto hoi maeto lokcaek o hma lai si: toe mi kawbaktih doeh nawkamya amtimh han ih maw, to tih ai boeh loe amthaek han ih maw sah o hma si.
14 Jeg ved og er vis på i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent.
Angraeng Jesu tanghaih rang hoiah, Kawbaktih caaknaek doeh angmah koehah amhnong ai, tiah a panoek o: toe ciimcai ai, tiah poek kami hanah loe, to hmuen to ciim ai.
15 Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død.
Toe na caak ih buh pongah nawkamya palung na setsak nahaeloe, nang loe amlunghaih hoiah khosah kami na ai vop ni. Anih hanah Kri duek boeh pongah na caak ih buh hoiah anih to amrosak hmah.
16 Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!
Na hoihhaih to kasae thuihaih ah om hmah nasoe:
17 Thi Guds Rige består ikke i at spise og drikke, men i Retfærdighed og Fred og Glæde i den Helligånd.
Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae loe caak naekhaih ahmuen na ai ni; Kacai Muithla ah toenghaih, angdaehhaih hoi anghoehaih ah ni oh.
18 Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og tækkelig for Menneskene.
To tiah Kri toksah kami loe Sithaw hmaa ah tapom han koiah oh, kaminawk mah pakoeh han koiah doeh oh.
19 Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og indbyrdes Opbyggelse!
To pongah aicae loe angdaehhaih hoi kami qoengsak thaih hmuen to patom o si.
20 Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser med Anstød.
Caaknaekhaih hoiah Sithaw toksakhaih to amrosak hmah. Hmuen boih loe ciim; toe kami amtimsak hanah caak to hoih ai.
21 Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller at gøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød.
Nam nawkamya amtimsak hanah loe moi doeh, misurtui doeh, kawbaktih caaknaeknawk doeh caak han om ai.
22 Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
Tanghaih na tawnh maw? Na tawnh nahaeloe nangmah hanah Sithaw hmaa ah tawn ah. A koeh moe, sak ih hmuen pongah angmah hoi angmah lok angcaek ai kami loe tahamhoih.
23 Men den, som tvivler, når han spiser, han er domfældt, fordi det ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
Toe palunghaenghaih hoiah caa kami loe, tanghaih palung hoiah caa ai pongah, zaehaih a tawnh: to pongah tanghaih hoiah sah ai ih hmuen boih loe zaehaih ah ni oh.

< Romerne 14 >