Romerne 11
1 Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
To tih nahaeloe, Sithaw mah angmah ih kaminawk to pahnawt sut boeh maw? Pahnawt sut ai, tiah ka thuih. Kai doeh Israel acaeng maeto ah ka oh, Abraham ih atii ah ka oh moe, Benzamin acaeng ah ni ka oh toeng.
2 Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
Sithaw loe angmah panoek coek ih angmah ih kaminawk to pahnawt sut ai. Elijah mah, Cabu thungah Israel kaminawk koeh ai amtuengsak hanah Sithaw khaeah khawbangmaw lawk a thuih, tito na panoek o ai maw?
3 "Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv."
Anih mah, Angraeng, nang ih tahmaanawk to a hum o, nang bokhaih imnawk doeh a phraek o; kaimah bueng ni anghmat boeh, kai doeh hum han ang pakrong o, tiah thuih.
4 Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."
Toe Sithaw mah anih khaeah kawbangmaw lok pathim pae? Sakcop ih krang Baal hmaa ah khokkhu cangkrawn ai kaimah hanah pahoe ih kami sang sarihto oh o vop, tiah a naa.
5 Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.
To baktih toengah vaihi doeh a tahmenhaih rang hoiah qoih ih anghmat kami maeto oh vop.
6 Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.
Tahmenhaih rang hoiah om nahaeloe, toksakhaih rang hoiah om mak ai boeh: to tih ai nahaeloe tahmenhaih loe tahmenhaih ah om mak ai. Toe toksakhaih rang hoiah ni om nahaeloe, tahmenhaih hoiah om mak ai boeh: to tih ai nahaeloe toksakhaih loe toksakhaih ah om mak ai.
7 Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,
To tih nahaeloe kawbangmaw oh boeh? Pakrong ih hmuen to Israel mah hnu ai: qoih ih kami mah ni hnuk, kalah kaminawk loe mikmaeng o,
8 som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."
(Sithaw mah iih angmuethaih muithla, hnuk han ai ih mik, thaih han ai ih naa to nihcae khaeah paek; ) tiah tarik ih Cabu loe vaihni ah akoep boeh.
9 Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;
David mah doeh, Nihcae ih caboi loe nihcae hanah, dongh, thaang, amthaekhaih hoi a sak o ih baktiah pathok let ih hmuen ah om nasoe:
10 deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!"
nihcae mah hnuk o thaih han ai ah, mik amtueng pae hmah nasoe loe, kaengkuu o poe nasoe, tiah thuih.
11 Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.
To tih nahaeloe, nihcae loe angthawk thai ai khoek to amthaek o boeh maw? tiah ka thuih, To tiah om ai: nihcae utsak hanah, nihcae amtimh o pongah ni Gentelnawk khaeah pahlonghaih to phak.
12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
Vaihi nihcae amtimhaih loe long angraenghaih ah oh lat boeh, nihcae mah pathlong ih hmuen to Gentelnawk angraenghaih ah om nahaeloe, nihcae akoephaih mah cae loe nazetto maw angraenghaih omsak aep tih?
13 Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,
Kai loe Gentelnawk hanah patoeh ih kami ah ka oh baktih toengah, nangcae Gentelnawk khaeah lok kang thuih o:
14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.
kawbangah doeh taksa ah kaimah ih kaminawk to utsak moe, nihcae thung ih thoemto kaminawk ka pahlong thai hanah, ka sak ih tok to kam oek haih.
15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
Nihcae pahnawt suthaih to long angdaeh lethaih ah om nahaeloe, nihcae talawkhaih mah cae loe, duekhaih thung hoi kahing baktiah na ai maw om tih?
16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.
Naep hmaloe ih takaw to ciim nahaeloe, takaw loe ciim boih; tangzun to ciim nahaeloe, tanghangnawk doeh ciim o.
17 Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
Nangcae loe, taw ih Olive thing ah na oh o, thoemto tanghangnawk loe angkhaeh o ving boeh pongah, nangcae to Olive thing nuiah pacong ah oh, to tiah Olive thing ih tangzun hoi athawk nawnto caak angbom kami ah na oh o nahaeloe,
18 da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.
angkhaek tanghangnawk to amoek o thuih hmah. Nam oek o thuih nahaeloe, nangcae mah tangzun to tha na paek o ai, tangzun mah ni nangcae han tha ang paek o, tito panoek oh.
19 Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
Kai pacong hanah ni, to tanghangnawk to khaeh ving, tiah na poek doeh om tih.
20 Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!
Na poekhaih loe hoih; tang ai pongah nihcae loe angkhaeh o, nangcae loe tanghaih hoiah nang doet o. Toe poeksang o hmah, zithaih palungthin to tawn oh:
21 Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.
tanghang tangtangnawk mataeng doeh Sithaw mah paquem ai nahaeloe, nangcae doeh paquem mak ai.
22 Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.
To pongah Sithaw hoihhaih hoi kanung parai danpaekhaih to poek oh: amtimh kaminawk nuiah, kanung parai danpaekhaih to oh; toe nangcae khaeah loe hoihaih to oh, anih hoihhaih thungah na oh o poe nahaeloe, nangcae khaeah hoihhaih to om poe tih, to tih ai nahaeloe nangcae doeh pakhruh ving tih.
23 Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
Nihcae doeh tanghaih tawn o nahaeloe, to akung ah pacong toeng tih: Sithaw mah nihcae to akung ah pacong let thaih.
24 Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!
Nangcae loe taw ih olive thing to pakhruk moe, tling ih kahoih olive thing pongah pacong ih tanghang ah na oh o nahaeloe, angmacae ih Olive thing tangtang nuiah cae loe hae tanghang tangtangnawk hae, kawkruk maw pacong thai aep tih?
25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
Nawkamyanawk, Gentelnawk akoephaih ni pha ai karoek to thoemto Israelnawk loe palung maeng o, tiah thuih ih hae lok tamqu hae panoek ai ah ohsak han kang koeh o haih ai, to tih ai nahaeloe nangmacae aling hanah nangmacae mikhnuk ah palungha kami ah na om o moeng tih.
26 og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
Israelnawk boih pahlong ah om o tih: loisakkung loe Zion hoiah angzo ueloe, Jakob acaeng Sithaw panoek ai ah khosakhaih to anghmasak tih;
27 og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
nihcae zaehaihnawk to ka takhoe pae han, hae loe nihcae khaeah ka sak ih lokmaihaih ah oh, tiah tarik ih oh.
28 Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
Nangcae khaeah tamthanglok hoih phak thai hanah, Israelnawk loe Sithaw ih misa ah oh o: toe qoihhaih bangah loe, ampanawk rang hoiah nihcae loe Sithaw mah palung ih kami ah oh o.
29 thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
Sithaw loe a paek ih tangqum hoi a kawk ih kaminawk nuiah poek amkhraihaih tawn ai.
30 Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
Nangcae doeh canghniah loe Sithaw ih lok na tahngai o ai, toe nihcae mah lok tahngai o ai pongah ni nangcae mah vaihi palungnathaih to na hnuk o:
31 således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
nangcae khaeah amtuengsak ih palungnathaih rang hoiah nihcae mah palungnathaih hnuk o toeng hanah, nihcae loe vaihi lok tahngai o ai boeh.
32 Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. (eleēsē g1653)
Sithaw mah kami boih nuiah palungnathaih tawnh thai hanah, kami boih lok tahngai ai ah ohsak. (eleēsē g1653)
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
Aw, Sithaw palunghahaih hoi panoekhaih loe kawkruk maw kawk moe len! A lokcaekhaih loe mi mah doeh panoek thai ai, a caehhaih loklamnawk to pakrong khing caedoeh hnu thai ai!
34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
Angraeng poekhaih panoek mi maw kaom? To tih ai boeh loe mi maw Anih han poekhaih kahoih paekkung ah kaom?
35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
To tih ai boeh loe Anih mah pathok let hanah mi mah maw Anih hanah hmuen paek vaih?
