Aabenbaringen 17

1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,

Vankami sarihtonawk thungah sarihto haih boengloeng kasin, vankami maeto angzoh moe, kai khaeah, Angzo ah, pop parai tuinawk nuiah kanghnu, tangzat zaw nongpata lokcaekhaih to kang patuek han:

2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.

long siangpahrangnawk loe anih hoiah zaehaih sak o, anih zae sakhaih misurtui mah long kaminawk to paquisak boih boeh, tiah ang naa.

3 Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvinde siddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.

To pacoengah anih mah praezaek ah Muithla hoi nawnto ang caeh haih: to naah Sithaw ih ahmin kasae thui kaminawk ih ahmin hoiah kakoi lu sarihto hoi takii hato katawn, rong kamling moisan nuiah anghnu nongpata maeto ka hnuk.

4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.

To nongpata loe rong kamling hup hoi kathim kahni to angkhuk moe, sui, atho kana thlung, palenawk hoiah amthoep. A ban ah kamhnong hmuen, panuet thok nongpa nonpata zae sakhaih hoiah kakoi sui boengloeng to a sinh.

5 Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.

Anih ih lu pataeh ah, KATHUK HMUEN, KALEN BABYLON VANGPUI, LONG AMHNONGHAIH HOI TANGZATZAW KAMINAWK IH AMNO, tiah tarik.

6 Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så hende.

Kaciim kaminawk ih athii, Jesu hanah lu angpaek kaminawk ih athii hoiah paquih nongpata to ka hnuk: anih to ka hnuk naah, thuilaek ai dawnraihaih hoiah ka oh.

7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.

Toe vankami mah, Tipongah dawn na rai loe? Lu sarihto hoi takii hato katawn, nongpata hoi moisan thuikoehhaih tamqulok to kang thuih han, tiah ang naa.

8 Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, når de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)

Canghni ah loe na hnuk ih moi kasan to oh, toe vaihi loe om ai boeh; to moi kasan loe anghmat angtaa hanah, kaboeng thai ai kathuk longkhaw thung hoiah tacawt tahang tih: long oh tangsuek nathuem hoi hinghaih cabu thungah ahmin tarik ai ih, long nuiah kaom kaminawk mah kaom tangcae, vaihi kaom ai, angzo hankoi moi kasan to hnuk o naah dawnrai o tih. (Abyssos g12)

9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,

Haeah palunghahaih tawnh han angaih. Sarihto lu loe nongpata anghnuthaih mae sarihto thuih koehhaih ih ni.

10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en liden Tid.

Siangpahrang sarihto thuih koehhaih ah doeh oh: siangpahrang pangato loe duek o boeh, vaihi maeto hing vop, kalah maeto loe angzo ai vop, anih angzoh naah loe, nawnetta thungah ni om tih.

11 Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

Canghni ah kaom, vaihi kaom ai moisan loe, sarihto haih siangpahrang thungah athum boeh, anih loe tazetto haih siangpahrang ah angzo let tih, toe anih loe anghmaa angtaa tih.

12 Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke have fået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.

Na hnuk ih takii hato loe, prae ukthaihaih akaa tawn o ai vop siangpahrang hato thuih koehhaih ih ni; nihcae loe atue maeto thungah moisan hoi nawnto siangpahrang ah ukthaihaih akaa to hnu o tih.

13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.

Nihcae loe poekhaih maeto tawnh o, angmacae thacakhaih hoi ukthaihaih akaa to moisan hanah paek o tih.

14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.

Nihcae loe Tuucaa hoi misa angtuh o tih, toe Anih loe angraengnawk ih Angraeng, siangpahrangnawk ih Siangpahrang ah oh pongah, Tuucaa mah nihcae to pazawk tih: Anih hoi nawnto om kaminawk loe kawk ih kami, qoih ih kami hoi oepthok kami ah oh o.

15 Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.

To naah anih mah kai khaeah, Na hnuk ih tangzat zaw anghnuthaih tuinawk loe kaminawk, pop parai kaminawk, prae kaminawk hoi lok congca apae kaminawk thuih koehhaih ih ni.

16 Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

Moisan nuiah kaom na hnuk ih takii hato mah tangzat zaw nongpata to hnuma tih, anih to angmabueng omsak ueloe, bangkrai ah omsak tih, anih ih ngan to caa o ueloe, hmai hoiah qoeng o tih.

17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.

Sithaw atimhaih akoep hanah, Anih mah siangpahrangnawk poekhaih maeto ah amhongsak moe, angmacae ukthaihaih akaa doeh moisan khaeah a paeksak; Sithaw ih lok akoep ai karoek to nihcae mah to tiah sak o.

18 Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.

Na hnuk ih nongpata loe long nui siangpahrangnawk ukkung kalen vangpui to ni, tiah ang naa.