Aabenbaringen 12
1 Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen og med Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sit Hoved.
Paroeai kalen angmathaih to van ah oh, nongpata maeto loe ni to angkhuk moe, khrah to khok hoiah cawh, a lu nuiah cakaeh hatlai hnetto kaom angraeng lumuek to angmuek.
2 Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.
To nongpata loe zokpomh moe, nawkta tapen tom boeh pongah, kana aham.
3 Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sine Hoveder syv Kroner.
To naah kalah angmathaih maeto van ah oh; lu sarihto hoi takii hato kaom, kalen parai kathim pahui pui maeto ka hnuk, a lu nuiah angraeng lumuek sarihto angmuek.
4 Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde føde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det.
Anih ih tamaai mah van ih cakaeh ahmuen thumto thungah ahmuen maeto zaeh moe, long ah vah tathuk: nawkta tapen naah paaeh roep hanah, pahui pui loe nawkta tapen tom nongpata hmaa ah angdoet.
5 Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone.
Sumboeng hoiah prae to uk boih hanah nongpata mah ca nongpa maeto sak: nongpata ih capa loe Sithaw hoi Angmah ih angraeng tangkhang ohhaih ahmuen ah lak pae ving.
6 Og Kvinden flyede ud i Ørkenen, hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage.
To nongpata loe Sithaw mah anih han sak pae ih praezaek ahmuen ah cawnh, toah nongpata to ni sang hatlai hnet, quitarukto thung khenzawn ah om tih.
7 Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig til at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle.
To naah van ah misa angkahhaih to oh: Mikael hoi angmah ih van kaminawk mah pahui pui to tuk o; pahui pui hoi anih ih vankaminawk mah doeh tuk o toeng,
8 Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen.
toe pahui pui mah tuk payawk ai pongah, nihcae loe van ah ohhaih ahmuen tawn o ai boeh.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtet på Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
Longpum aling Taqawk, tiah kawk ih Setan, canghnii ih pahui, pahui pui to long ah vah tathuk: anih to angmah ih vankaminawk hoi nawnto long ah vah tathuk.
10 Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
To naah van ah, Pahlonghaih hoi thacakhaih, aicae Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae hoi Angmah ih Kri thacakhaih loe vaihiah phak boeh: aicae nawkamyanawk zaehaih netkung, aicae Sithaw hmaa ah nihcae aqum athun zaehaih netkung loe vah tathuk ving boeh, tiah thuih ih kalen parai lok to ka thaih.
11 Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Døden.
Nihcae mah Setan to Tuuca ih athii hoi a taphong o ih lok hoiah pazawk o boeh; nihcae loe duek han khoek to hinghaih paawt o ai.
12 Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid.
To pongah nangcae vannawk hoi a thungah kaom kaminawk boih anghoe oh. Toe long ah kaom kaminawk hoi tuipui loe khosak bing! Tipongah tih nahaeloe Taqawk loe nangcae khaeah angzoh tathuk boeh, anih mah kai loe atue setta ni ka tawn boeh, tiah panoek pongah palungphui parai.
13 Og da Dragen så, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.
Long ah vah tathuk boeh, tiah pahui pui mah panoek naah, ca nongpa tapen nongpata to pacaekthlaek.
14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
Toe nongpata loe pahui khae hoiah loih moe, atue maeto thung, atuenawk thung, atue ahap thung khetzawn pacoengah, a ohhaih ahmuen praezaek ah azawk hanah, kalen parai tahmu ih pakhraeh hnetto paek o.
15 Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Floden.
Nongpata to tui mah pazawk ving hanah, pahui mah angmah ih pakha thung hoiah vapui baktiah kalong tui to nongpata khaeah pathak.
16 Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden åbnede sin Mund og opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
Toe long mah nongpata to abomh, long loe pakha aangh moe, pahui pui mah pakha thung hoi pathak ih vapui baktih kalong tui to paaeh king.
17 Og Dragen vrededes på Kvinden og gik bort for at føre Krig imod de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd.
To naah pahui pui loe nongpata nuiah paroeai palungphui, to pongah Sithaw mah paek ih lok hoi Jesu Kri ih lok kacakah patawn nongpata ih caanawk to misatuk hanah a caeh.
