Salme 94

1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Bože od osvete, Gospode, Bože od osvete, pokaži se!

2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Podigni se, sudijo zemaljski, podaj zaslugu oholima.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Dokle æe se bezbožnici, Gospode, dokle æe se bezbožnici hvaliti?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Ruže i oholo govore, velièaju se svi koji èine bezakonje.

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Gaze narod tvoj, Gospode, i dostojanje tvoje muèe.

6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

Udovicu i došljaka ubijaju, i sirote more.

7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

I govore: neæe vidjeti Gospod, i neæe doznati Bog Jakovljev.

8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Orazumite se, preludi ljudi! budale! kad æete biti pametni?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Koji je stvorio uho, zar ne èuje? i koji je oko naèinio, zar ne vidi?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Zar neæe oblièiti koji narode urazumljuje, koji uèi èovjeka da zna?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Gospod zna misli ljudima kako su ništave.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Blago èovjeku koga ti, Gospode, urazumljuješ, i zakonom svojim uèiš;

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Da bi mu dao mir u zle dane, dok se iskopa jama bezbožniku.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Jer neæe odbaciti Gospod naroda svojega, i dostojanja svojega neæe ostaviti.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Jer æe se sud vratiti na pravdu, i njega æe naæi svi prava srca.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Ko æe ustati za mene suprot zlima? ko æe stati za mene suprot onima koji èine bezakonje?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Kad mi Gospod ne bi bio pomoænik, brzo bi se duša moja preselila onamo gdje se muèi.

18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Kad reèem: drkæe mi noga, milost tvoja, Gospode, prihvata me.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Kad se umnože brige u srcu mom, utjehe tvoje razgovaraju dušu moju.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Eda li æe blizu tebe stati prijesto krvnièki, i onaj koji namišlja nasilje nasuprot zakonu?

21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Spremaju se na dušu pravednikovu, i krv pravu okrivljuju.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Ali je Gospod moje pristanište, i Bog je moj tvrdo utoèište moje.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

On æe im vratiti za bezakonje njihovo, za njihovu zloæu istrijebiæe ih, istrijebiæe ih Gospod, Bog naš.