Salme 94

1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

O! Yehowa, Mawu si biaa hlɔ̃, O! Mawu si biaa hlɔ̃, klẽ.

2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Tso, o xexea me ƒe Ʋɔnudrɔ̃la, ɖo nu si dadalawo wɔ la teƒe na wo.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

O! Yehowa, va se ɖe ɣe ka ɣi ame vɔ̃ɖi la atso aseye?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Wole nya tovowo gblɔm, eye dada yɔ ame vɔ̃ɖiwo katã me fũu.

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

O! Yehowa, wogbã wò dukɔ la nyanyanya, wote wò domenyinu la ɖe to.

6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

Wowu ahosiwo kple amedzrowo, eye wowu tsyɔ̃eviwo hã.

7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

Wogblɔ be, “Yehowa mele ekpɔm o, Yakob ƒe Mawu la metsɔ ɖeke le eme o.”

8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Mikpɔ nyuie, mi gegeme siwo le dukɔ la me, mi bometsilawo, ɣe ka ɣi miadze nunya?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Ɖe eya ame si wɔ to la mase nu oa? Ɖe eya ame si wɔ ŋku la makpɔ nu oa?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Ɖe eya ame si hea to na dukɔwo la mahe to oa? Ɖe eya ame si fiaa nu ame la, ahiã na nunya?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Yehowa nya amegbetɔ ƒe susu, eye wònya be tofloko ko wònye.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

O, Yehowa, woayra ame si nèhe to na, ame si nèfia nui tso wò se la me,

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

eye nèna gbɔdzɔe tso dzɔgbevɔ̃eŋkekewo me, va se ɖe esime wòɖe ʋe na ame vɔ̃ɖiwo.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Elabena Yehowa magbe eƒe dukɔ la o, eye magblẽ eƒe domenyinu ɖi o.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Woagaɖo ʋɔnudɔdrɔ̃ anyi ɖe dzɔdzɔenyenye dzi, eye ame siwo katã ƒe dzi to mɔ ɖeka la adze eyome.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Ame ka atso ɖe ame vɔ̃ɖiwo ŋu nam? Ame ka atsi tsitre ɖe nu tovo wɔlawo ŋu ɖe nunye?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Ɖe menye Yehowae kpe ɖe ŋunye o la, anye ne eteƒe madidi o la, manɔ ɖoɖoezizi me le tsiẽƒe.

18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Esi medo ɣli be, “Nye afɔ le ɖiɖim” la, wò lɔlɔ̃, O! Yehowa, de megbe nam.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Esi dzitsitsi yɔ menye la, wò akɔfaname he dzidzɔ vɛ na nye luʋɔ.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Ɖe fiazikpui madzɔmadzɔ si hea hiãkame vɛ to eƒe sededewo me la ate ŋu ade ha kpli wòa?

21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Wowɔa ɖeka ɖe ame dzɔdzɔewo ŋu, eye wotsoa kufia na ame maɖifɔ.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Gake Yehowae nye nye mɔ sesẽ, nye Mawu kple agakpe si nye nye sitsoƒe.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Aɖo woƒe nu vɔ̃wo teƒe na wo, eye wòatsrɔ̃ wo le woƒe vɔ̃ɖinyenye ta, ɛ̃, Yehowa, míaƒe Mawu la atsrɔ̃ wo.