Salme 63

1 (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

Bože! ti si Bog moj, k tebi ranim, žedna je tebe duša moja, za tobom èezne tijelo moje u zemlji suhoj, žednoj i bezvodnoj.

2 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

Tako bih te ugledao u svetinji, da bih vidio silu tvoju i slavu tvoju.

3 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

Jer je dobrota tvoja bolja od života. Usta bi moja hvalila tebe;

4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

Tako bih te blagosiljao za života svoga, u ime tvoje podigao bih ruke svoje.

5 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

Kao salom i uljem nasitila bi se duša moja, i radosnijem glasom hvalila bi te usta moja.

6 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

Kad te se sjeæam na postelji, sve noæne straže razmišljam o tebi.

7 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

Jer si ti pomoæ moja, i u sjenu krila tvojih veselim se.

8 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

Duša se moja prilijepila za tebe, desnica tvoja drži me.

9 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

Koji traže pogibao duši mojoj, oni æe otiæi pod zemlju.

10 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

Izginuæe od maèa, i dopašæe lisicama.

11 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

A car æe se veseliti o Bogu, hvaliæe se svaki koji se kune njim, kad se zatisnu usta onima koji govore laž.