Salme 62
1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
Ta, u Boga je mir duši mojoj, od njega je spasenje moje!
2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
Ta, on je grad moj i spasenje moje, utoèište moje, neæu posrnuti nimalo.
3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
Dokle æete napadati na èovjeka? Svi hoæete da ga oborite kao zid navaljen, kao ogradu isprovaljivanu.
4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
Baš naumiše da ga svrgnu s visine, omilje im laž, ustima blagosiljaju a u srcu kunu.
5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
Da, u Bogu se smiri, dušo moja; jer je u njemu nad moj.
6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
On je grad moj i spasenje moje, utoèište moje, neæu posrnuti.
7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
U Bogu je spasenje moje i slava moja, tvrdi grad i pristanište meni je u Bogu.
8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Narode! uzdaj se u njega u svako doba; izlivajte pred njim srce svoje; Bog je naše utoèište.
9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Ta, sinovi su prostaèki ništa, sinovi su gospodski laž, da se metnu na mjerila, bili bi lakši nego ništa.
10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
Ne uzdajte se u vlast ni u otimanje, nemojte biti ništavi; kad raste bogatstvo, ne dajte da vam srce prione za nj.
11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
Jednom reèe Bog i više puta èuh, da je krjepost u Boga.
12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
I u tebe je, Gospode, milost; jer ti plaæaš svakome po djelima njegovijem.
