Salme 62
1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
В конец, о Идифуме, псалом Давиду. Не Богу ли повинется душа моя? От Того бо спасение мое.
2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
Ибо Той Бог мой и спас мой, заступник мой: не подвижуся наипаче.
3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
Доколе належите на человека? Убиваете вси вы, яко стене преклонене и оплоту возриновену.
4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
Обаче цену мою совещаша отринути, текоша в жажди: усты своими благословляху, и сердцем своим кленяху.
5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
Обаче Богови повинися, душе моя: яко от Того терпение мое.
6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
Ибо Той Бог мой и спас мой, заступник мой: не преселюся.
7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
О Бозе спасение мое и слава моя: Бог помощи моея, и упование мое на Бога.
8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Уповайте на Него, весь сонм людий: излияйте пред Ним сердца ваша, яко Бог помощник наш.
9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Обаче суетни сынове человечестии, лживи сынове человечестии в мерилех еже неправдовати: тии от суеты вкупе.
10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
Не уповайте на неправду, и на восхищение не желайте: богатство аще течет, не прилагайте сердца.
11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
Единою глагола Бог, двоя сия слышах, зане держава Божия,
12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
и Твоя, Господи, милость: яко Ты воздаси комуждо по делом его.
