Salme 22

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Mincang ah sayuk rhuinu taengah aka mawt ham David kah Tingtoenglung Ka Pathen, ka Pathen, ba ham lae kai nan hnoo sut tih kai kah khangnah, ka kawknah ol neh nan lakhla tak?

2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Aw ka Boeipa Pathen khothaih ah ka pang dae nan doo pawt tih khoyin ah khaw ka duemnah om pawh.

3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

Tedae nang tah Israel kah koehnah dongah a cim la na ngol coeng.

4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

A pa rhoek loh nang dongah pangtung uh. A pangtung uh dongah amih te na hlawt.

5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

Nang taengah pang uh tih a poeng a hal uh coeng. Nang dongah pangtung uh tih yak uh pawh.

6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Tedae kai he talam ni, hlang moenih. Hlang kah kokhahnah neh pilnam kah a hnaep hlang ni.

7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

Kai aka hmu boeih loh, kai taengah a hmui te a saibaeh uh phoeiah lu a hinghuen uh tih,

8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

”BOEIPA dongah a hmae dongah BOEIPA amah dongah hangdang saeh anih te hlawt saeh lamtah huul saeh,” tila n'tamdaeng uh.

9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Tedae namah loh bung khui lamkah kai nan poh tih, a nu kah rhangsuk dongah kai nan pangtung sak.

10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Bung khui lamkah ka om paek vaengah nang dongah ka voei uh. A nu bung khui lamkah mah nang he kai kah Pathen ni.

11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Citcai loh ha yoei tih aka bom khaw a om pawt dongah kai taeng lamkah n'lakhla tak boeh.

12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Kai he vaitotal rhoek loh muep m'vael uh tih Bashan vaito aka lueng rhoek loh kai n'dum uh.

13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Sa aka nget tih aka kawk sathueng bangla kai taengah a ka a ang uh.

14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Tui bangla n'hawk uh tih ka rhuh khaw boeih phit coeng. Ka lungbuei he khoirhat bangla om tih ka ko khui ah paci coeng.

15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Ka thadueng he paikaek bangla rhae tih, ka lai khaw ka dang la kap coeng. Te dongah dueknah laipi khuila kai nan tloeng.

16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Ui rhoek loh kai n'hil uh tih, thaehuet hlangboel loh kai m'vael. Ka kut ka kho han toeh uh.

17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

Ka rhuh boeih ka tae thai. Amih loh kai he m'paelki uh tih m'hmuh uh.

18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Ka himbai te amamih tael uh thae tih kai kah, pueinak ham hmulung a naan uh.

19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Tedae BOEIPA nang loh n'lakhla tak boeh. Ka thayung aw kai bomnah ham ha tawn uh laeh.

20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Ka hinglu he cunghang lamkah, ka oingaih cangloeng te ui kut lamkah han huul lah.

21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Sathueng ka lamkah kai n'khang lamtah cung ki dong lamkah kai he n'doo lah.

22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Ka manuca taengah na ming ka doek vetih namah te hlangping lakli ah kan thangthen eh.

23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

BOEIPA aka rhih rhoek loh amah te thangthen uh. Jakob kah tiingan boeih loh amah te oep uh lamtah Israel tiingan boeih loh amah taengah bakuep uh.

24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

Mangdaeng te hnaep pawt tih citcai khaw tuei pawh. A maelhmai te anih taeng lamloh thuh pawt tih, amah taengla a pang vaengah a yaak pah.

25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Nang lamloh hlangping pasae taengah koehnah ka khueh vetih BOEIPA aka rhih rhoek taengah ka olcaeng ka thuung ni.

26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Kodo buh a caak uh vetih hah uh ni. Amah aka toem rhoek loh BOEIPA a thangthen uh ni. Nangmih kah thinko te a yoeyah la hing ni.

27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

Kho bawt kho le boeih loh a poek uh vaengah BOEIPA taengla ha bal uh vetih namtom a hui a ko boeih loh namah hmai ah bakop uh bitni.

28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

Mangp a neh namtom taemrhai he BOEIPA hut ni.

29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Diklai kuirhang boeih loh a caak uh vetih anih hmai ah bakop uh ni. Laipi la aka suntla neh a hinglu aka hing pawt boeih khaw cungkueng uh ni.

30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

A tii a ngan loh amah taengah tho a thueng uh vetih, thawnpuei taengah Boeipa kawng a doek ni.

31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Pilnam la saii ham a cun taengla halo uh vetih BOEIPA kah duengnah te a doek uh ni.