Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
I KIN pok ong komui Maing, ai kel.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Ieowa ai paip, ai kel, ai saundor ai Kot, ai paipalap, me i kin liki, pere pa i, menkamaur pa i o sile pa i!
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
I kin ngidingid ong Ieowa, me kaping en ko ong, o i pan dorela sang ai imwintiti kan.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
I lodi onger sal en mela kan, o pilap en Pileam akan kamasak ia er.
Sal en wasan mela kol ia dier, o sal en mela kaloe ia dier. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Ni ai masak i likwir ong Ieowa o weriwer ong ai Kot; I ap kotin ereki ngil ai sang nan tanpas a, o ai likwir lel ong karong a kan.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Sappa rerer o mokidedar, o pason en nana kan ititekok o rerer, ni a kotin ongiongidar.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Atiniai koda sang nan silang i, o kisiniai kelail sang nan au a, ap kareda liol.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
O a kotikidier nanlang o kotidido, o rotorot impan aluwilu a kan.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
O a kotikot pon Kerup amen o kotin pirwei, o a kotin dake pa en ang.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Tanpas a im pwal iei rotorot, o katau laud, o tapok rotorot, kapil pena i.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Lingan me mi mo a, kamueit pasang tapok kan iang akel o liol.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
O Ieowa kotin wiadar nansapwe nanlang, o me Lapalapia kotin poronelar kapit i iang akel o liol.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
A kotin kasik wei sapwilim a kanang en kasik katieu, o kotin kamueit irail pasang. A kotin wiadar liol toto o kamasak irail adar.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Al en pil akan ap sansaladar, o pason en sappa weiweidar ki ar ongiong Maing, mon ang en silang omui.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
A kotikidier lim a sang nan wasa ileile, a kotin kol ia di o kotin api ia dar sang nan pil kalaimun akan.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
A kotin dore ia la sang ai imwintiti kelail akan, sang ir, me kailong kin ia, ir me i sota itar ong.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Irail kaloe ia dier ni ai ran apwal, a Ieowa kotin wialar sauas pa i.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
O a kotin kalua ia wasan saladok, a kotin kamaio ia da, aki a kotin kupukupura ia.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Ieowa kin kotin sauasa ia duen ai pung, a kotin katingi ong ia duen makelekel en pa i kan.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Pwe i kin weweid nani al en Ieowa, o i sota kin katiwo ong ai Kot.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Pwe a masan akan mi mo i, o i sota pan kase sang ia a kusoned akan.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Pwe ngai unsokalar mon silang i o suedeki ai sapung.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
O Ieowa kotin katingi ong ia duen ai pung, o duen makelekel en pa i kan mon silang i.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Komui me kalangan ong me mau kan, o lelapok ong me lelapok kan,
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
O makelekel ren me makelekel akan, o sapung ren me sapung kan.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Pwe kom kin kotin dorela aramas luet akan, ap kadukiedi mas en me aklapalap akan.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Pwe kom kin kotin kamaraini ai lamp, Ieowa ai Kot kin kamaraini ai rotorot.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Pwe ni ai iang komui i kak kaloedi karis en saunpei kan, o ni ai iang ai Kot, i kak luswei pon kel takai.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Al en Kot me unsokala; masan en Ieowa me makelekel. I pere pan karos, me liki i.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Pwe ia amen Kot impan Ieowa, de ia paip eu impan atail Kot?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Iei Kot, me kotin aude kin ia manaman, o kaunsokala al ai.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
A kin kotin wiai ong nä i kan dueta nä en tia, o kotin kasapwil ia dang wasa ileile.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
A kotin padaki ong pa i kan tiak en mauin o, pwen kak ong kaonopada kasik katieu mata.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Kom kotiki ong ia pere pan maur omui, o lim omui pali maun kamana ia da, o omui opampap me kasapwil ia da.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Kom kotin kaonopadar al, me i pan weweid ia, pwe nä i kan ender krisedi.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
I pan tang wong ai imwintiti kan o kono irail edi, o i sota pan puredo, lao karos lodier.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
I pan kamor irail pasang, re sota pan kak palian ia, o re pan pupedi ong pan nä i kan.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Kom kak kamana kin ia omui manaman ong ni pei; Kom kak kasedi ong pan nä i kan karos me palian ia.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Kom kin kotin kaloedi ong ia ai imwintiti kan, pwen kawela, me kailong kin ia.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Re kin likelikwir, a sota sauas parail ren Ieowa, a sota kotin sapeng ir.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
I pan suk irail pasang dueta pwel par nan kisiniang; i pan kase ir ala dueta pwel samin sang nani al o.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Kom kin kotin dore ia sang ren akamai en aramas, o kom kotin kasapwil ia dang men liki kan; o wei eu me i sasa kin upa ong ia.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Ni ar ronger, re peiki ong ia er, o nain men wai kan peikiong ia ni lingkaping.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Nain men wai kan poridier o rerer o pwarado sang nan ar im kalaimun akan.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Ieowa kotin ieias; kaping ong ai paipalap; o kaping ong Kot ai saundor.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Kot me kotin depuk ong ai imwintiti kan, o a kotin kaloedi ong ia ai imwintiti kan;
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Kom kotin dore ia la sang ai imwintiti kan, o kom kotin kasapwil ia dang ir, me palian ia. Kom kin kotin sauasa ia ong me morsued ong ia.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
I me i men danke komui, Maing Ieowa, nan pung en men liki kan o kauleki duen mar omui,
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Komui me kotin kamaurada melel sapwilim a nanmarki o a kotin sauasa mau sapwilim a Dawid keiedier o kadaudok a kokolata.
