Salme 18
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Dura Buʼaa Faarfattootaatiif. Faarfannaa Daawit garbicha Waaqayyoo; innis yommuu Waaqayyo harka diinota isaa hundaa fi harka Saaʼol jalaa isa baasetti dubbii faarfannaa kana Waaqayyoof faarfate. Innis akkana jedhe: Yaa Waaqayyo jabina ko, ani sin jaalladha.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Waaqayyo kattaa koo, daʼannoo kootii fi oolchaa koo ti; Waaqni koo kattaa koo kan ani kooluu itti galuu dha; inni gaachana kootii fi gaanfa fayyina koo ti; daʼannoo koo cimaa dha.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Ani Waaqayyo galanni isaaf malu sana nan waammadha; diinota koo jalaas nan baraarama.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Funyoon duʼaa na xaxe; lolaan badiisaas na liqimseera.
Funyoon siiʼool natti marame; kiyyoon duʼaas natti dhufe. (Sheol h7585)
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Ani dhiphina koo keessatti Waaqayyoon nan waammadhe; gargaarsaafis Waaqa kootti nan iyyadhe. Innis mana qulqullummaa isaatii sagalee koo dhagaʼe; iyyi koos gurra isaa seene.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Lafti ni hollatte; ni sochootes; hundeewwan tulluuwwaniis ni raafaman; sababii inni dheekkameefis isaan ni hollatan.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Aarri funyaan isaatii ol baʼe; ibiddi waa barbadeessu afaan isaatii baʼe; cileen bobaʼus afaan isaatii baʼe.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Inni samiiwwan tarsaasee gad buʼe; duumessoonni gurraachis miilla isaa jala turan.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Inni kiirubeelin yaabbatee barrise; qoochoo qilleensaatiinis ol baʼe.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Inni dukkana haguuggii isaa, duumessa samii kan bokkaadhaan dukkanaaʼe immoo godoo isaa godhate.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Ifa fuula isaa keessaas duumessi dhagaa cabbiitii fi bakakkaadhaan tarsaasee baʼe.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Waaqayyo samiidhaa ni qaqawweessaʼe; sagaleen Waaqa Waan Hundaa Oliis ni dhagaʼame.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Inni xiyya isaa darbatee diinota bittinneesse; bakakkaas gad dhiisee isaan fixe.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Yaa Waaqayyo, dheekkamsa keetiin, humna hafuura funyaan keetii baʼuutiinis, sululawwan galaanaa ifatti baafaman; hundeewwan lafaas qullaa hafan.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Inni ol gubbaadhaa gad hiixatee na qabe; bishaanota gad fagoo keessaas na baase.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Inni diina koo isa jabaa jalaa, amajaajota koo warra akka malee natti ciman jalaas na baase.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Isaan guyyaa rakkina kootti natti dhufan; Waaqayyo garuu gargaarsa koo ture.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Inni iddoo balʼaatti na baase; waan natti gammadeefis na oolche.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Waaqayyo akkuma qajeelummaa kootiitti naa kenneera; akkuma qulqullina harka koottis na badhaase.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Ani karaa Waaqayyoo eegeeraatii; Waaqa koo irraa garagalee hammina hin hojjenne.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Seerri isaa hundinuu fuula koo dura jira; anis labsii isaa irraa hin gorre.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Ani fuula isaa duratti mudaa hin qabu ture; cubbuu irraas of eeggadheera.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Waaqayyo akkuma qajeelumma kootti, akkuma harki koo fuula isaa duratti qulqulluu taʼettis na badhaaseera.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Ati nama amanamaatti amanamummaa kee argisiifta; nama mudaa hin qabnettis kan mudaa hin qabne taata.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Nama qulqulluutti qulqulluu taata; nama jalʼaatti immoo jalʼaa taata.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Ati warra gad of qaban ni oolchita; ija of tuulu garuu gad deebifta.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Yaa Waaqayyo ati ibsaa koo jabeessitee ni ibsita; Waaqni koo dukkana koo ifatti ni geeddara.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Ani gargaarsa keetiin loltoota dhiibbadhee nan deema; Waaqa kootiinis dallaa utaaluu nan dandaʼa.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Waaqa kana karaan isaa mudaa hin qabu; dubbiin Waaqayyoo hirʼina hin qabu; warra isatti kooluu galan hundaaf Waaqayyo gaachana taʼa.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Waaqayyo malee Waaqni eenyu? Waaqa keenya malees kattaan eenyu?
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Kan humna na hidhachiisu, kan akka karaan koos nagaa taʼu godhu Waaqa.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Inni miilla koo akka miilla borofaa godha; iddoo ol dheeraa irras na dhaabachiisa.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Inni harka koo waraanaaf leenjisa; irreen koos iddaa naasii dabsuu ni dandaʼa.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Ati gargaarsa kee kan nama fayyisu gaachana naaf goota; harki kee mirgaa ol na qabeera; gargaarsi kees nama guddaa na godhe.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Akka koomeen koo hin mucucaanneef, miilla kootiif daandii balʼifteerta.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Ani diinota koo ariʼee nan qaqqabadhe; hamma isaan barbadaaʼanittis ani duubatti hin deebine.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Ani akka isaan deebiʼanii kaʼuu hin dandeenyeef isaan nan barbadeesse; isaanis miilla koo jalatti ni kufan.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Ati lolaaf humna na hidhachiifte; amajaajota koos fuula koo duratti gad deebifte.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Akka diinonni koo dugda duubatti deebiʼanii baqatan gooteerta; anis amajaajota koo barbadeesseera.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Isaan gargaarsaaf iyyan; garuu kan isaan oolchu tokko iyyuu hin turre; gara Waaqayyoottis ni iyyatan; inni garuu deebii hin kennineef.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Anis akkuma awwaara bubbeen fudhatuutti isaan nan daake; akkuma dhoqqee daandii irraatti isaan nan dhidhiite.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Ati lola namootaa jalaa na baafteerta; mataa sabootaa na gooteerta; sabni ani hin beekne na tajaajila.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Namoonni ormaa na sossobatan; isaan akkuma waaʼee koo dhagaʼaniin naaf ajajaman.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Isaan hundi abdii kutatan; hollachaas daʼannoo isaanii jabaa keessaa baʼan.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Waaqayyo jiraataa dha! Kattaan koo haa eebbifamu! Waaqni Fayyisaan koo ol ol haa jedhu!
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Inni Waaqa haaloo naa baasu, kan sabootas na jalatti bulchuu dha;
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
diinota koo jalaas na baasa. Ati amajaajota kootii ol na goota; gooltota jalaas na baafte.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Kanaafuu yaa Waaqayyo, ani saboota gidduutti sin leellisa; faarfannaa galataa illee maqaa keetiif nan faarfadha.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Inni moʼannaawwan gurguddaa mootii isaatiif ni kenna; dibamaa isaa Daawitii fi sanyii isaatiif, jaalala bara baraa ni argisiisa.
