Salme 142

1 (En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

我高聲向上主呼求， 我高聲向天主求助。

2 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

我向他傾吐我的愁苦，我向他陳訴我的憂慮。

3 Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

當我精神愁苦的時候，惟有您知悉我的路途。在我行走的道路途中；他們給我設下陷阱。

4 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

我向右觀察細看，沒有一個熟悉我的人！沒有一人我可投奔，沒有一人為我操心。

5 HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

上主，我今呼號說：你是我的避難所，在這活人的地方，你就是我的福爵。

6 Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

求您傾聽我的哀號，因我十分可憐無靠，求您救我脫離迫害我的人，因他們是比我強悍的人。

7 udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.

求您引領我出離監牢，好讓我讚美您的名號。義人前呼後擁歡迎我，因為您大量恩待了我。