Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Pesem preizvrstna. Gospoda sem klical v največji stiski svoji, in uslišal me je.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Gospod, reši me ustne lažnjive, zvijačnega jezika.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Kaj naj ti dá, ali kaj pridene jezik zvijačni?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Besede podobne ostrim pušicam mogočnega, primérne žarjavici brinjevi.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Gorjé meni, ker popotujem toliko časa, stanujem kakor prebivalci šatorov Kedarski.

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Predolgo zdí se duši moji da je prebivala pri sovražniku mirú.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Jaz ljubim mir, ali ko govorim, kličejo oni na boj.