Salme 104
1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
ipsi David benedic anima mea Domino Domine Deus meus magnificatus es vehementer confessionem et decorem induisti
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
amictus lumine sicut vestimento extendens caelum sicut pellem
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
qui tegis in aquis superiora eius qui ponis nubem ascensum tuum qui ambulas super pinnas ventorum
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
qui facis angelos tuos spiritus et ministros tuos ignem urentem
5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
qui fundasti terram super stabilitatem suam non inclinabitur in saeculum saeculi
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
abyssus sicut vestimentum amictus eius super montes stabunt aquae
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
ab increpatione tua fugient a voce tonitrui tui formidabunt
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
ascendunt montes et descendunt campi in locum quem fundasti eis
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
terminum posuisti quem non transgredientur neque convertentur operire terram
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
qui emittis fontes in convallibus inter medium montium pertransibunt aquae
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
potabunt omnes bestiae agri expectabunt onagri in siti sua
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
super ea volucres caeli habitabunt de medio petrarum dabunt vocem
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
rigans montes de superioribus suis de fructu operum tuorum satiabitur terra
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
producens faenum iumentis et herbam servituti hominum ut educas panem de terra
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
et vinum laetificat cor hominis ut exhilaret faciem in oleo et panis cor hominis confirmat
16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
saturabuntur ligna campi et cedri Libani quas plantavit
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
illic passeres nidificabunt erodii domus dux est eorum
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
montes excelsi cervis petra refugium erinaciis
19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
fecit lunam in tempora sol cognovit occasum suum
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
posuisti tenebras et facta est nox in ipsa pertransibunt omnes bestiae silvae
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
catuli leonum rugientes ut rapiant et quaerant a Deo escam sibi
22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
ortus est sol et congregati sunt et in cubilibus suis conlocabuntur
23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
exibit homo ad opus suum et ad operationem suam usque ad vesperum
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
quam magnificata sunt opera tua Domine omnia in sapientia fecisti impleta est terra possessione tua
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
hoc mare magnum et spatiosum manibus; illic reptilia quorum non est numerus animalia pusilla cum magnis
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
illic naves pertransibunt draco iste quem formasti ad inludendum ei
27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
omnia a te expectant ut des illis escam in tempore
28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
dante te illis colligent aperiente te manum tuam omnia implebuntur bonitate
29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
avertente autem te faciem turbabuntur auferes spiritum eorum et deficient et in pulverem suum revertentur
30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
emittes spiritum tuum et creabuntur et renovabis faciem terrae
31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
sit gloria Domini in saeculum laetabitur Dominus in operibus suis
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
qui respicit terram et facit eam tremere qui tangit montes et fumigant
33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
cantabo Domino in vita mea psallam Deo meo quamdiu sum
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
iucundum sit ei eloquium meum ego vero delectabor in Domino
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
deficiant peccatores a terra et iniqui ita ut non sint benedic anima mea Domino
