< Salme 104 >

1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
Bless the Lord, O my soul. O Lord my God, you are very great, clad in awful splendour,
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
covered with robe of light. You stretch out the heavens like the cloth of a tent.
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
He lays the beams of his chambers on water. He takes dark clouds for his chariot, and rides on the wings of the wind.
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
He takes the winds for his messengers, the fire and the flame for his servants.
5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
He founded the earth upon pillars, to sustain it unshaken forever.
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
With the garment of ocean he covered it, waters towered over the mountains.
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
But at your rebuke they fled, scared by the roar of your thunder,
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
mountains rose, valleys sank down to the place appointed for them.
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
They dared not pass the bounds set for them, or cover the earth any more.
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
He sent brooks into the valleys, they meander between the mountains.
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
The wild beasts all drink from them, and the wild asses quench their thirst.
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
The birds have their home by the banks, and sing in the branches.
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
From his chambers above he gives drink to the mountains, and satisfies earth with the vials of heaven.
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
He makes grass grow for the cattle, and herbs for people. He brings bread out of the earth;
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
wine, to gladden hearts; oil, to make faces shine; bread, to strengthen hearts.
16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
The trees of the Lord drink their fill the cedars he planted on Lebanon,
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
where the little birds build their nest, and the stork whose home is the cypress.
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
The high hills are for the wild goats, and the rocks are for coneys to hide in.
19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
He created the moon to mark seasons, and told the sun when to set.
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
You make it dark: night comes, when all the wild beasts creep out.
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
Young lions that roar for their prey, seeking their meat from God.
22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
At sunrise they slink away, and lie down in their dens.
23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
Then people go forth to their work, and toil till evening.
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
How many, O Lord, are your works, all of them made in wisdom! The earth is filled with your creatures.
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
And there is the great broad sea, where are countless things in motion, living creatures, both great and small.
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
There go the ships, and the Leviathan you made to play there.
27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
They all look in hope to you, to give them their food in due season.
28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
And you give with open hand; they gather and eat to their heart’s desire.
29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
When you hide your face, they are terrified; when you take their breath away, they die and go back to their dust.
30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
But a breath from your lips creates them, and renews the face of the earth.
31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
May the glory of the Lord be forever, may the Lord rejoice in his works.
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
A glance of his makes the earth tremble, a touch of his makes the hills smoke.
33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
I will sing to the Lord while I live, I will play to my God while I am.
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
May my musing be sweet to him, for I rejoice in the Lord.
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
But may sinners be swept from the earth, and the wicked vanish forever. O my soul, bless the Lord. Hallelujah.

< Salme 104 >