Ordsprogene 9
1 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
Sapientia aedificavit sibi domum, excidit columnas septem.
2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;
Immolavit victimas suas, miscuit vinum, et proposuit mensam suam.
3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
Misit ancillas suas ut vocarent ad arcem, et ad moenia civitatis:
4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Siquis est parvulus, veniat ad me. Et insipientibus locuta est:
5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
Venite, comedite panem meum, et bibite vinum quod miscui vobis.
6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
Relinquite infantiam, et vivite, et ambulate per vias prudentiae.
7 Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
Qui erudit derisorem, ipse iniuriam sibi facit: et qui arguit impium, sibi maculam generat.
8 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
Noli arguere derisorem, ne oderit te. Argue sapientem, et diliget te.
9 giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
Da sapienti occasionem, et addetur ei sapientia. Doce iustum, et festinabit accipere.
10 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
Principium sapientiae timor Domini: et scientia sanctorum, prudentia.
11 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
Per me enim multiplicabuntur dies tui, et addentur tibi anni vitae.
12 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
Si sapiens fueris, tibimetipsi eris: si autem illusor, solus portabis malum.
13 Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
Mulier stulta et clamosa, plenaque illecebris, et nihil omnino sciens,
14 hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
sedit in foribus domus suae super sellam in excelso urbis loco,
15 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
ut vocaret transeuntes per viam, et pergentes itinere suo:
16 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
Qui est parvulus, declinet ad me. Et vecordi locuta est:
17 Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
Aquae furtivae dulciores sunt, et panis absconditus suavior.
