Ordsprogene 10
1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
Filius sapiens laetificat patrem: filius vero stultus moestitia est matris suae.
2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
Nil proderunt thesauri impietatis: iustitia vero liberabit a morte.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
Non affliget Dominus fame animam iusti, et insidias impiorum subvertet.
4 Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
Egestatem operata est manus remissa: manus autem fortium divitias parat. Qui nititur mendaciis, hic pascit ventos: idem autem ipse sequitur aves volantes.
5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
Qui congregat in messe, filius sapiens est: qui autem stertit aestate, filius confusionis.
6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
Benedictio Domini super caput iusti: os autem impiorum operit iniquitas.
7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
Memoria iusti cum laudibus: et nomen impiorum putrescet.
8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
Sapiens corde praecepta suscipit: stultus caeditur labiis.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
Qui ambulat simpliciter, ambulat confidenter: qui autem depravat vias suas, manifestus erit.
10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
Qui annuit oculo, dabit dolorem: et stultus labiis verberabitur.
11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
Vena vitae, os iusti: et os impiorum operit iniquitatem.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Odium suscitat rixas: et universa delicta operit charitas.
13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
In labiis sapientis invenitur sapientia: et virga in dorso eius qui indiget corde.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
Sapientes abscondunt scientiam: os autem stulti confusioni proximum est.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
Substantia divitis, urbs fortitudinis eius: pavor pauperum, egestas eorum.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Opus iusti ad vitam: fructus autem impii ad peccatum.
17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Via vitae, custodienti disciplinam: qui autem increpationes relinquit, errat.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
Abscondunt odium labia mendacia: qui profert contumeliam, insipiens est.
19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
In multiloquio non deerit peccatum: qui autem moderatur labia sua prudentissimus est.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Argentum electum, lingua iusti: cor autem impiorum pro nihilo.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
Labia iusti erudiunt plurimos: qui autem indocti sunt, in cordis egestate morientur.
22 HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Benedictio Domini divites facit, nec sociabitur eis afflictio.
23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Quasi per risum stultus operatur scelus: sapientia autem est viro prudentia.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Quod timet impius, veniet super eum: desiderium suum iustus dabitur.
25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Quasi tempestas transiens non erit impius: iustus autem quasi fundamentum sempiternum.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
Sicut acetum dentibus, et fumus oculis, sic piger his, qui miserunt eum.
27 HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
Timor Domini apponet dies: et anni impiorum breviabuntur.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
Expectatio iustorum laetitia: spes autem impiorum peribit.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
Fortitudo simplicis via Domini: et pavor his, qui operantur malum.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Iustus in aeternum non commovebitur: impii autem non habitabunt super terram.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Os iusti parturiet sapientiam: lingua pravorum peribit.
32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Labia iusti considerant placita: et os impiorum perversa.
