Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
Sine, èuvaj rijeèi moje, i zapovijesti moje sahrani kod sebe.
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Èuvaj zapovijesti moje i biæeš živ, i nauku moju kao zjenicu oèiju svojih.
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Priveži ih sebi na prste, napiši ih na ploèi srca svojega.
4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Reci mudrosti: sestra si mi; i prijateljicom zovi razboritost,
5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
Da bi te èuvala od žene tuðe, od tuðinke, koja laska rijeèima.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Jer s prozora doma svojega kroz rešetku gledah,
7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
I vidjeh meðu ludima, opazih meðu djecom bezumna mladiæa,
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
Koji iðaše ulicom pokraj ugla njezina, i koraèaše putem ka kuæi njezinoj,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
U sumrak, uveèe, kad se unoæa i smrèe;
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
A gle, srete ga žena u odijelu kurvinskom i lukava srca,
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Plaha i pusta, kojoj noge ne mogu stajati kod kuæe,
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
Sad na polju, sad na ulici, kod svakoga ugla vrebaše.
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
I uhvati ga, i poljubi ga, i bezobrazno reèe mu:
14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
Imam žrtve zahvalne, danas izvrših zavjete svoje;
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Zato ti izidoh na susret da te tražim, i naðoh te.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
Nastrla sam odar svoj pokrivaèima vezenijem i prostirkama Misirskim.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Okadila sam postelju svoju smirnom, alojem i cimetom.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Hajde da se opijamo ljubavlju do zore, da se veselimo milovanjem.
19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
Jer mi muž nije kod kuæe, otišao je na put daljni,
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
Uzeo je sa sobom tobolac novèani, vratiæe se kuæi u odreðeni dan.
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Navrati ga mnogim rijeèima, glatkim usnama odvuèe ga.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Otide za njom odmah kao što vo ide na klanje i kao bezumnik u puto da bude karan,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
Dokle mu strijela ne probije jetru, kao što ptica leti u zamku ne znajuæi da joj je o život.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Zato dakle, djeco, poslušajte me, i pazite na rijeèi usta mojih.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Nemoj da zastranjuje srce tvoje na putove njezine, nemoj lutati po stazama njezinijem.
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Jer je mnoge ranila i oborila, i mnogo je onijeh koje je sve pobila.
