Ordsprogene 11

1 Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.

Lažna su mjerila mrska Gospodu, a prava mjera ugodna mu je.

2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

Kad doðe oholost, doðe i sramota; a u smjernijeh je mudrost.

3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

Pravedne vodi bezazlenost njihova, a bezakonike satire zloæa njihova.

4 Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

Neæe pomoæi bogatstvo u dan gnjeva, a pravda izbavlja od smrti.

5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

Pravda bezazlenoga upravlja put njegov, a bezbožnik pada od svoje bezbožnosti.

6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.

Pravedne izbavlja pravda njihova, a bezakonici hvataju se u svojoj zloæi.

7 Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.

Kad umire bezbožnik, propada nadanje, i najjaèe uzdanje propada.

8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

Pravednik se izbavlja iz nevolje, a bezbožnik dolazi na njegovo mjesto.

9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

Licemjer kvari ustima bližnjega svojega; ali se pravednici izbavljaju znanjem.

10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

Dobru pravednijeh raduje se grad; a kad propadaju bezbožnici, biva pjevanje.

11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

Blagoslovima pravednijeh ljudi podiže se grad, a s usta bezbožnièkih raskopava se.

12 Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Bezumnik se ruga bližnjemu svojemu, a razuman èovjek muèi.

13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.

Opadaè tumarajuæi izdaje tajnu; a ko je vjerna srca, taji stvar.

14 Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.

Gdje nema savjeta, propada narod, a pomoæ je u mnoštvu savjetnika.

15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.

Zlo prolazi ko se jamèi za tuðina; a ko mrzi na jamstvo, bez brige je.

16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.

Žena mila dobija èast, a silni dobijaju bogatstvo.

17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.

Milostiv èovjek èini dobro duši svojoj, a nemilostiv udi svojemu tijelu.

18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.

Bezbožni radi posao prijevaran; a ko sije pravdu, pouzdana mu je plata.

19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

Ko se drži pravde, na život mu je; a ko ide za zlom, na smrt mu je.

20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.

Mrski su Gospodu koji su opaka srca; a mili su mu koji su bezazleni na svom putu.

21 Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.

Zao èovjek neæe ostati bez kara ako i druge uzme u pomoæ; a sjeme pravednijeh izbaviæe se.

22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

Žena lijepa a bez razuma zlatna je brnjica u gubici svinji.

23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

Želja je pravednijeh samo dobro, a oèekivanje bezbožnijeh gnjev.

24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

Jedan prosipa, i sve više ima; a drugi tvrduje suviše, i sve je siromašniji.

25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

Podašna ruka biva bogatija, i ko napaja, sam æe biti napojen.

26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

Ko ne da žita, proklinje ga narod, a ko prodaje, blagoslov mu je nad glavom.

27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

Ko traži dobro, dobija ljubav; a ko traži zlo, zadesiæe ga.

28 Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.

Ko se uzda u bogatstvo svoje, propašæe; a pravednici æe se kao grana zelenjeti.

29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.

Ko zatire kuæu svoju, naslijediæe vjetar; i bezumnik æe služiti mudromu.

30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.

Plod je pravednikov drvo životno, i mudri obuèava duše.

31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.

Gle, pravedniku se na zemlji plaæa, akamoli bezbožniku i grješniku?