Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Vinye, lé to ɖe nye nunya ŋu eye nàƒu to anyi nyuie ɖe nye sidzedze ƒe nyawo ŋu,
2 at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
be nànya nu si nàwɔ eye wò nuyiwo adzra gɔmesese ɖo
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
elabena nyɔnu ahasitɔ ƒe nuyiwo le anyitsi tsyɔm, eye eƒe numenyawo zrɔ̃ wu ami
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
gake le nuwuwu la evena wu veve eye wòɖana wu yi nuevee.
Eƒe afɔ yina ɖe tsĩeƒe ke eye eƒe afɔɖeɖewo yina ɖe yɔdo me tẽe (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Mebua ta me le ale si wòanɔ agbee ŋu kura o, eƒe toƒewo glɔ̃ gake menyae o
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
eya ta azɔ la, vinyewo, miɖo tom, migaƒo asa na nu si megblɔ na mi o.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Miaƒe toƒewo nete ɖa xaa tso egbɔ, migagogo eƒe aƒe ƒe agbonu o,
9 at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
ne menye nenema o la, miava gblẽ miaƒe ɖekakpuime ƒe ŋusẽ ɖe ame bubuwo ŋu kple miaƒe ƒewo ɖe ame vɔ̃ɖi ŋu.
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
Ne menye nenema o la, amedzrowo anye avuzi le miaƒe kesinɔnuwo dzi eye nu si nète fifia kpɔ la aɖo atsyɔ̃ na ame bubu ƒe aƒe me.
11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
Le wò agbe ƒe nuwuwu la, ànɔ ŋeŋem, ne wò ŋutilã kple wò ameti blibo la vɔ le eme.
12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
Àgblɔ be, “Metsri amehehe kɔkɔkɔ! Eye nye dzi do vlo ɖɔɖɔɖo!
13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Nyemaɖo to nye nufialawo alo aƒu to anyi ɖe nye amegãwo ŋu o.
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
Esusɔ vie donyeme nagblẽ keŋkeŋ le ameha la katã dome.”
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
No tsi tso wò ŋutɔ wò tsiʋe me kple tsi dzidzi tso wò ŋutɔ wò vudo me.
16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
Ɖe wòle be wò tsitsetsewo nagbagba ɖe mɔtatawo dzi kple wò tsi sisi ɖe du ƒe ablɔwo mea?
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Wonenye wò ɖeka ko tɔ, mègamae kple ame tutɔwo gbeɖe o.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Woayra wò vudo eye nàkpɔ dzidzɔ ɖe wò ɖekakpuimesrɔ̃ ŋu.
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Eyae nye zinɔ lɔlɔ̃a kple sãde dzeani la, eƒe nowo neɖi kɔ na wò ɣe sia ɣi, eye eƒe lɔlɔ̃ nede dzo mewò ɖaa.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Vinye, nu ka ŋuti nàƒo kpakpakpa ɖe nyɔnu ahasitɔ ŋu? Nu ka ŋuti nàlé alime na ame bubu srɔ̃?
21 Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Elabena ame sia ame ƒe mɔ le ƒuƒlu le Yehowa ŋkume eye wòdoa woƒe mɔwo katã kpɔ.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Ame vɔ̃ɖi ƒe nu vɔ̃ɖi siwo wòwɔna la zua mɔ ɖenɛ, eye eƒe nu vɔ̃ zua ka blanɛ sesĩe.
23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
Aku le ɖokuidzimaɖumaɖu ta eye eƒe bometsitsi gã la akplɔe atrae.
