Ordsprogene 28
1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
fugit impius nemine persequente iustus autem quasi leo confidens absque terrore erit
2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
propter peccata terrae multi principes eius et propter hominis sapientiam et horum scientiam quae dicuntur vita ducis longior erit
3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
vir pauper calumnians pauperes similis imbri vehementi in quo paratur fames
4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
qui derelinquunt legem laudant impium qui custodiunt succenduntur contra eum
5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
viri mali non cogitant iudicium qui autem requirunt Dominum animadvertunt omnia
6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
melior est pauper ambulans in simplicitate sua quam dives pravis itineribus
7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
qui custodit legem filius sapiens est qui pascit comesatores confundit patrem suum
8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
qui coacervat divitias usuris et fenore liberali in pauperes congregat eas
9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
qui declinat aurem suam ne audiat legem oratio eius erit execrabilis
10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
qui decipit iustos in via mala in interitu suo corruet et simplices possidebunt bona
11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
sapiens sibi videtur vir dives pauper autem prudens scrutabitur eum
12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
in exultatione iustorum multa gloria regnantibus impiis ruinae hominum
13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
qui abscondit scelera sua non dirigetur qui confessus fuerit et reliquerit ea misericordiam consequetur
14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
beatus homo qui semper est pavidus qui vero mentis est durae corruet in malum
15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
leo rugiens et ursus esuriens princeps impius super populum pauperem
16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
dux indigens prudentia multos opprimet per calumniam qui autem odit avaritiam longi fient dies eius
17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
hominem qui calumniatur animae sanguinem si usque ad lacum fugerit nemo sustentet
18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
qui ambulat simpliciter salvus erit qui perversis ingreditur viis concidet semel
19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
qui operatur terram suam saturabitur panibus qui sectatur otium replebitur egestate
20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
vir fidelis multum laudabitur qui autem festinat ditari non erit innocens
21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
qui cognoscit in iudicio faciem non facit bene iste et pro buccella panis deserit veritatem
22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
vir qui festinat ditari et aliis invidet ignorat quod egestas superveniat ei
23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
qui corripit hominem gratiam postea inveniet apud eum magis quam ille qui per linguae blandimenta decipit
24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
qui subtrahit aliquid a patre suo et matre et dicit hoc non est peccatum particeps homicidae est
25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
qui se iactat et dilatat iurgia concitat qui sperat in Domino saginabitur
26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
qui confidit in corde suo stultus est qui autem graditur sapienter iste salvabitur
27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
qui dat pauperi non indigebit qui despicit deprecantem sustinebit penuriam
28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
cum surrexerint impii abscondentur homines cum illi perierint multiplicabuntur iusti
