Ordsprogene 17

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

Abolo ƒuƒlu sue ɖuɖu si ŋu ŋutifafa kple dziɖeɖi kpe ɖo la nyo wu aƒe si me yɔ fũu kple agbeɖuɖu eye dzre kpe ɖe eŋu.

2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

Dɔla nyanu aɖu aƒetɔ ɖe viŋutsu ŋukpenanuwɔla dzi eye ama domenyinu la kpli wo abe wo nɔviŋutsu wònye ene.

3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

Sonu li na klosalo eye dzokpo li na sika, ke Yehowae doa dziwo katã kpɔ.

4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

Ame vɔ̃ɖi ɖoa to nuyi vɔ̃ɖiwo eye aʋatsotɔ ƒua to anyi ɖe aɖe si gblẽa ame ŋu la ŋu.

5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

Ame si ɖea alɔme le ame dahe ŋuti la doa vlo woƒe Wɔla eye ame si kpɔa dzidzɔ be dzɔgbevɔ̃e dzɔ la, womagbe tohehe nɛ o.

6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

Ame si ku amegã la ƒe fiakukue nye viawo ƒe viwo eye dzilawo nye atsyɔ̃ na wo viwo.

7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

Nuyi siwo doa wo ɖokuiwo ɖe dzi la medzena bometsila kaka alakpanuyiwo nahayi dziɖula dze ge o!

8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

Zãnu nye kpe xɔasi na ame si nae, afi sia afi si wòayi la, edzea dzi nɛ.

9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

Ame si tsɔ nu tsyɔ vodada dzi la doa lɔlɔ̃ ɖe ŋgɔ eye ame si gawɔ nu si wòwɔ va yi la maa xɔlɔ̃ veviwo dome.

10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

Mokaname dea ta me na ame si si sidzedze le wu nu si ƒoƒo alafa ɖeka nye na bometsila.

11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

Ame vɔ̃ɖi la ɖoe kplikpaa be yeadze aglã eya ta woadɔ dumegã sẽŋuta ɖe eŋu.

12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Enyo be nàdo go sisiblisi si ŋu woɖe viwo le wu esi nàdo go bometsila le eƒe bometsitsi me.

13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Ne ŋutsu tsɔ vɔ̃ ɖo nyui teƒe la, vɔ̃ madzo ɖa le eƒe aƒe me kpɔ gbeɖe o.

14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

Dzregɔmetoto le abe ale si woŋɔa tɔʋu ene; eya ta ɖe asi le nya ŋu hafi wòava zu dzre.

15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

Afiatsotso na agɔdzela, kple fɔbubu agɔmadzela siaa nye nu si Yehowa tsri.

16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

Ŋudɔwɔnu ka ga nye le bometsila ƒe asi me, esi didi aɖeke mele eme ɖe nunyadidi ŋuti o?

17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

Xɔlɔ̃ lɔ̃a ame ɣeawo katã ɣi, ke wodzi nɔviŋutsu hena hiãgbe.

18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Ame manyanu ƒua asi akɔ eye wòdoa ŋugbe tsɔa eɖokui daa megbee na ehavi si nyi fe.

19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

Ame si lɔ̃ dzrewɔwɔ la lɔ̃a nu vɔ̃ eye ame si de agbo kɔkɔ eƒe aƒe nu la le gbegblẽ dim.

20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

Ame si si dzi dovo le la nu medzea edzi nɛ o eye ame si si alakpaɖe le la gena ɖe fukpekpe me.

21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

Viŋutsu si tsi bome la hea veve vɛ, eye fofo si, si vi tsibome le la makpɔ dzidzɔ o.

22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

Dzi si kpɔa dzidzɔ la nye atike nyui, ke gbɔgbɔ si wote ɖe to la nana ƒu tome ƒuna kplakplakpla.

23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

Ame vɔ̃ɖi xɔa zãnu le bebeme be wòatrɔ nya dzɔdzɔe atsyɔ anyi.

24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

Ame si si sidzedze le la ƒe ŋku nɔa nunya ŋu, ke bometsila ƒe ŋkuwo tsana, dona ɖe anyigba ƒe mlɔenu ke.

25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

Viŋutsu tsibome hea nuxaxa vɛ na fofoa kple veve vɛ na ame si dzii.

26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

Menyo be woahe to na fɔmaɖila alo aƒo dɔnunɔla ɖe eƒe nuteƒewɔwɔ ta o.

27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

Ame si si sidzedze su la nya vlowo medona le enu o eye ame si si gɔmesese le la ɖɔa ŋu ɖo, medoa dziku dzodzro o.

28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

Wobua bometsila gɔ̃ hã nunyalae nenye be ezi ɖoɖoe, eye wobunɛ sidzelae ne ekpɔ eƒe aɖe dzi nyuie.