Ordsprogene 11

1 Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.

Statera dolosa, abominatio est apud Deum: et pondus aequum, voluntas eius.

2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

Ubi fuerit superbia, ibi erit et contumelia: ubi autem est humilitas, ibi et sapientia.

3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

Simplicitas iustorum diriget eos: et supplantatio perversorum vastabit illos.

4 Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

Non proderunt divitiae in die ultionis: iustitia autem liberabit a morte.

5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

Iustitia simplicis diriget viam eius: et in impietate sua corruet impius.

6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.

Iustitia rectorum liberabit eos: et in insidiis suis capientur iniqui.

7 Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.

Mortuo homine impio, nulla erit ultra spes: et expectatio solicitorum peribit.

8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

Iustus de angustia liberatus est: et tradetur impius pro eo.

9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

Simulator ore decipit amicum suum: iusti autem liberabuntur scientia.

10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

In bonis iustorum exultabit civitas: et in perditione impiorum erit laudatio.

11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

Benedictione iustorum exaltabitur civitas: et ore impiorum subvertetur.

12 Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Qui despicit amicum suum, indigens corde est: vir autem prudens tacebit.

13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.

Qui ambulat fraudulenter, revelat arcana: qui autem fidelis est, celat amici commissum.

14 Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.

Ubi non est gubernator, populus corruet: salus autem, ubi multa consilia.

15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.

Affligetur malo, qui fidem facit pro extraneo: qui autem cavet laqueos, securus erit.

16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.

Mulier gratiosa inveniet gloriam: et robusti habebunt divitias.

17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.

Benefacit animae suae vir misericors: qui autem crudelis est, etiam propinquos abiicit.

18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.

Impius facit opus instabile: seminanti autem iustitiam merces fidelis.

19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

Clementia praeparat vitam: et sectatio malorum mortem.

20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.

Abominabile Domino cor pravum: et voluntas eius in iis, qui simpliciter ambulant.

21 Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.

Manus in manu non erit innocens malus: semen autem iustorum salvabitur.

22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

Circulus aureus in naribus suis, mulier pulchra et fatua.

23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

Desiderium iustorum omne bonum est: praestolatio impiorum furor.

24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

Alii dividunt propria, et ditiores fiunt: alii rapiunt non sua, et semper in egestate sunt.

25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

Anima, quae benedicit, impinguabitur: et qui inebriat, ipse quoque inebriabitur.

26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

Qui abscondit frumenta, maledicetur in populis: benedictio autem super caput vendentium.

27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

Bene consurgit diluculo qui quaerit bona: qui autem investigator malorum est, opprimetur ab eis.

28 Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.

Qui confidit in divitiis suis, corruet: iusti autem quasi virens folium germinabunt.

29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.

Qui conturbat domum suam, possidebit ventos: et qui stultus est, serviet sapienti.

30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.

Fructus iusti lignum vitae: et qui suscipit animas, sapiens est.

31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.

Si iustus in terra recipit, quanto magis impius et peccator?