Mikas 1
1 HERRENs Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria og Jerusalem.
BOEIPA ol he Judah manghai Jotham, Ahaz, Hezekiah tue vaengah Morasthite Maikah taengla cet. Te te Samaria neh Jerusalem ham ni a hmuh.
2 Alle I Folkeslag, hør, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den Herre HERREN kan stå som Vidne blandt eder, Herren fra sit hellige Tempel.
Pilnam loh a cungkuem te hnatun saeh. Diklai neh a cungkuem loh hnatung saeh. Ka Boeipa Yahovah tah nangmih taengah om saeh. Ka Boeipa tah a hmuencim bawkim lamloh laipai la om coeng.
3 Thi se, fra sit Sted går HERREN ud, stiger ned, skrider frem over Jordens Høje;
BOEIPA tah amah tolhmuen lamloh ha pai ngawn coeng ne. Te phoeiah suntla tih diklai hmuensang, hmuensang te a cawt.
4 under ham smelter Bjerge, og Dale slår dybe Revner, som Voks, der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skrænt -
Tlang rhoek he a yung duela yut uh coeng. Tuikol rhoek te hmai hmai kah khoirhat bangla phih uh tih tui bangla singling ah long.
5 alt dette for Jakobs Brøde, for Israels Huses Synder. Hvem voldte Jakobs Brøde? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd? Mon ikke Jerusalem?
Te boeih te Jakob kah boekoeknah neh Israel imkhui kah tholhnah dongah ni. Jakob kah boekoeknah te Samaria moenih a? Judah kah hmuensang te Jerusalem moenih a?
6 Samaria gør jeg til Grushob, dets Mark til Vingårdsjord; jeg styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for Lyset.
Te dongah Samaria te khohmuen lairhok la, misurdum kah thingling la ka khueh ni. A lungto te kolrhawk la ka lun pah vetih a khoengim te ka yoe pah ni.
7 Dets Billeder sønderslås alle, dets Skøgeløn brændes i Ild; jeg tilintetgør alle dets Afguder; thi af Skøgeløn er de samlet, til Skøgeløn bliver de atter.
A mueidaep boeih te a phop uh vetih a paang boeih te hmai ah a hoeh uh ni. A muei boeih te khopong la ka khueh ni. Pumyoih paang te coi sitoe cakhaw pumyoih paang la mael ni.
8 Derfor vil jeg klage og jamre, gå nøgen med bare Fødder, istemme Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:
He ham he ka rhaengsae vetih ka rhung ni. Khotling neh pumtlingla ka van ni. Pongui bangla rhaengsaelung ka khueh vetih, tuirhuk vanu bangla nguekcoinah ka khueh ni.
9 Ulægeligt er HERRENs Slag, thi det når til Juda, til mit Folks Port rækker det hen, til Jerusalem.
A boengha te rhawp coeng tih Judah taengla a caeh dongah Jerusalem hil ka pilnam kah vongka te a pha.
10 Forkynd det ikke i Gat, græd ikke i Bokim! Vælt jer i Støvet i Bet-Leafra!
Gath ah khaw puen boeh, Bethophrah ah rhap rhoe rhap uh boeh. Laipi dongah bol la bol nawn.
11 Der stødes i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej går Za'anans Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve;
Saphir khosa rhoek nang khaw yahpohnah neh yangyal la nong laeh. Zaanan khosa khaw cet mahpawh. Bethezel kah rhaengsaelung loh a tungduelnah te nang lamloh a loh coeng.
12 og hvor kan Marots indbyggere håbe på Lykke? Thi Ulykke kom ned fra HERREN til Jerusalems Porte.
BOEIPA taeng lamkah yoethaenah loh Jerusalem vongka duela a suntlak dongah Maroth khosa rhoek tah hnothen ham te kilkul coeng.
13 Spænd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens Begyndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtrædelser fandtes i dig.
Lakhish khosa rhoek loh marhang te leng dongah buen laeh. Te tah Zion nu kah tholhnah a moenah ni. Na khuiah Israel kah boekoeknah ni a tueng rhoe.
14 Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende Bæk er Akzibs Huse for Israels Konger.
Te dongah Israel manghai rhoek taengah phokhapnah la Akhzib imkhui kah Moreshethkath te maan na paek ni.
15 End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullam skal Israels Herlig hed komme.
Mareshah khosa nang aka haek te koep kang khuen vetih Israel kah thangpomnah loh Adullam duela a pha ni.
16 Klip dig skaldet over dine elskede. Børn, bredskaldet som en Grib; thi de bortføres fra dig.
Na omthenbawnnah camoe rhoek te kuet lamtah vok pah laeh. Na lungawng khawatha bangla ka sak. Nang taeng lamloh a poelyoe uh hae ni.
