Jonas 1

1 HERRENs Ord kom til Jonas, Amittajs Søn, således:

BOEIPA ol tah Amittai capa Jonah taengah om tih,

2 "Stå op og gå til Nineve, den store Stad, udråb over den, at deres Ondskab er kommet op for mit Åsyn."

“Thoo, khopuei len Nineveh la cet lamtah a taengah hoe pah. Amih kah boethae he ka mikhmuh ah pai coeng,” a ti nah.

3 Men Jonas stod op for at fly fra HERRENs Åsyn til Tarsis. Han drog ned til Jafo, og da han fandt et Skib, som skulde til Tarsis betalte han, hvad Rejsen kostede, og gik om Bord for at sejle med til Tarsis bort fra HERRENs Åsyn.

Tedae Jonah tah BOEIPA mikhmuh lamloh Tarshish la yong hamla thoo tih Joppa la suntla. Te vaengah Tarshish aka pha sangpho te a hmuh. Te dongah a thapang te a paek tih BOEIPA mikhmuh lamloh amih neh Tarshish la caeh ham a khuila kun.

4 Men HERREN Iod et stærkt Vejr fare hen over Havet, og en stærk Storm rejste sig på Havet, så Skibet var ved at gå under.

Te dongah BOEIPA loh khohli len te tuitunli ah a hut sak. Te vaengah hlipuei khaw tuitunli soah hli khungdaeng tih sangpho khaw ka rhek eh a ti coeng.

5 Sømændene blev rædde og råbte hver til sin Gud, og de kastede alle Sager i Skibet over Bord for at lette det. Men Jonas var gået ned i det underste Skibsrum og lå i dyb Søvn dernede.

Sangphobibi rhoek loh a rhih dongah hlang loh amah kah pathen te ni a khue uh coeng. A soah yanghoep hamla sangpho dongkah hnopai te tuitunli khuila a dong uh. Tedae Jonah tah sangpho hlaep la suntla tih a yalh neh muelh ip.

6 Skibsføreren gik da ned til ham og sagde: "Hvor kan du sove? Stå op og råb til din Gud! Måske vil Gud komme os i Hu, så vi ikke omkommer."

Te dongah sangphoboei kung loh anih te a paan. Te vaengah anih te, “Nang te balae tih na ih?, Thoo, na Pathen te khue laeh, Pathen loh mamih ham a poek atah m'milh uh pawt khaming,” a ti nah.

7 Så sagde de til hverandre: "Kom, lad os kaste Lod for at få at vide, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilstødt os!" Og de kastede Lod, og Loddet ramte Jonas.

Te dongah hlang loh a hui taengah, “Halo lamtah hmulung naan sih. Te vaengah mamih taengkah yoethaenah he u kong ah ti khaw ming uh sih,” a ti nah. Tedae hmulung a naan uh hatah tah hmulung loh Jonah a tlak thil.

8 Da sagde de til ham: "Sig os, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilstødt os! Hvad er du, og hvor kommer du fra? Hvilket Land er du fra, og hvilket Folk hører du til?"

Te phoeiah anih te, “Kaimih taengah thui laeh, mamih taengkah yoethaenah he u kongah nim? Na bitat tah balae? Me lamlong nim na pawk? Melae na khohmuen? Te lamkah te menim na pilnam?” a ti nauh.

9 Han svarede: "Jeg er Hebræer, og jeg frygter HERREN, Himmelens Gud, som har skabt Havet og det tørre Land."

Te dongah amih te, “Kai tah Hebrew ni. Vaan kah Pathen Yahweh te ka rhih. Amah loh tuitunli neh laiphuei te khaw a saii,” a ti nah.

10 Så grebes Mændene af stor Rædsel og sagde til ham: "Hvad har du gjort!" Thi de fik at vide, at han flyede fra HERRENs Åsyn; det sagde han dem.

Te dongah hlang rhoek tah rhihnah puei neh a rhih uh anih te, “Balae tih he tla na saii,” a ti nauh. Amah te amih taengah a puen coeng dongah BOEIPA mikhmuh lamloh a yong te khaw hlang rhoek loh a ming uh coeng.

11 Og de spurgte ham: "Hvad skal vi gøre med dig, så vi får Havet til at lægge sig? Thi det rejser sig mere og mere."

Te phoeiah anih te, “Nang te metlam kan saii uh eh? Te daengah ni tuitunli khaw mamih taeng lamloh a paa eh. Tuitunli he cet tih thikthuek coeng dongah,” a ti nauh.

12 Han svarede: "Tag og kast mig i Havet! Så får I det til at lægge sig; thi jeg ved, at jeg er Skyld i, at dette stærke Vejr er over eder."

Te dongah amih te, “Kamah he m'pom uh lamtah kai he tuitunli khuila n'dong uh laeh. Te vaengah tuitunli khaw nangmih taeng lamloh paa bitni. Kai kong ah hlipuei len he nangmih soah a tloh tila ka ming,” a ti nah.

13 Mændene søgte nu at ro tilbage til Land, men kunde ikke, da Havet rejste sig mere og mere imod dem.

Te vaengah laiphuei dongla mael ham hlang rhoek loh a kaih uh. Tedae tuitunli khaw cet tih amih taengah a thikthuek pah dongah noeng uh pawh.

14 Så råbte de til HERREN; "Ak, HERRE! Lad os ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld og lad ikke uskyldigt Blod komme over os; thi det erjo dig, HERRE, derhar gjort, som du vilde."

Te daengah BOEIPA te a khue uh tih, “Aw, Yahweh, he hlang kah hinglu dongah m'milh sak uh mai boeh. Ommongsitoe kah thii he kaimih soah khueh boeh. BOEIPA namah ham tah na ngaih bangla saii nawn,” a ti uh.

15 Derpå tog de Jonas og kastede ham i Havet, og straks lagde det sig.

Jonah te a pom uh tih amah ah tuitunli la a dong uh daengah ni tuitunli kah a hmai a tal khaw a duem pueng.

16 Og Mændene grebes af stor Rædsel for HERREN, bragte ham et Slagtoffer og aflagde Løfter.

Te dongah hlang loh BOEIPA a rhih uh he a rhihnah khaw len. BOEIPA taengah hmueih a nawn uh tih olcaeng khaw a caeng uh.

17 Men HERREN bød en stor Fisk sluge Jonas; og Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre Nætter.

Tedae Jonah aka dolh hamla nga len te BOEIPA loh a khueh coeng. Te dongah Jonah tah nga bung khuiah khothaih hnin thum neh khoyin hnin thum om.