Matthæus 12
1 På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Jesu loe Sabbath niah lawk thungah caeh; a hnukbang kaminawk loe zok amthlam o pongah, cangqui pazut o moe, pakuep o.
2 Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."
Farasinawk mah hnuk o naah anih khaeah, Khenah, na hnukbang kaminawk loe Sabbath niah sak han koi ai hmuennawk to a sak o, tiah naa o.
3 Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Toe anih mah nihcae khaeah, David mah zok amthlam naah, angmah hoi nawnto kaom kaminawk hoi sak o ih hmuen to na kroek o ai maw?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
Anih Sithaw imthung ah akun naah, anih hoi angmah ih ampuinawk mah caak han koi ai, qaimanawk khue mah caak han ih takaw to a caak o to loe.
5 Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Qaimanawk mah Sabbath niah tempul thungah Sabbath to amhnong o sak, toe coek han koi tawn ai ah a oh o, tiah kaom kaalok to na kroek o vai ai maw?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Kang thuih o, Tempul pong kalen kue hae ahmuen ah oh.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Angbawnhaih na ai ah, palungnathaih to ni ka koeh, tiah thuih ih lok to na thaih o kop nahaeloe, zaehaih tawn ai kami to zaehaih na net o mak ai.
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
Kami Capa loe Sabbath Angraeng ah oh, tiah a naa.
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Anih loe to ahmuen hoiah tacawt moe, nihcae ih sineko thungah caeh:
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.
khenah, to ah ban khaem kami maeto oh. Anih to zae net o thai hanah, nihcae mah anih khaeah, Sabbath niah ngantuisak han hoih maw? tiah lok a dueng o.
11 Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?
Anih mah nihcae khaeah, Nangcae thung ih kami maeto mah tuu maeto tawnh, tuu to Sabbath niah tangqom thungah krah nahaeloe, anih mah tuu to la mak ai maw?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."
Kami loe tuu pongah nazetto maw atho oh kue? To pongah Sabbath niah kahoih hmuen sak han hoih, tiah a naa.
13 Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
To kami khaeah, Na ban to payangh ah, tiah a naa. Anih mah ban to payangh; to naah kalah ban maeto baktiah oh let.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Toe Farasinawk loe tasa bangah tacawt o moe, anih to kawbangmaw a hum o thai han, tiah lok angdueng o.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Jesu mah to hmuen to panoek naah, to ahmuen to tacawt taak: paroeai kaminawk anih hnukah bang o, anih mah nihcae to ngantuisak boih.
16 Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;
Anih loe kawbaktih kami maw, tito minawk khaeah thuih han ai ah a thuih pae.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
Tahmaa Isaiah mah thuih ih lok akoep thai hanah anih mah,
18 "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
khenah, ka qoih ih ka tamna; ka palung duek ih anih khaeah anghoehaih ka tawnh: anih nuiah ka Muithla to ka suek han, anih mah Gentel kaminawk khaeah toenghaih amtuengsak tih.
19 Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.
Anih loe angaek mak ai, hang mak ai; mi mah doeh loklam ah anih ih lok to thaih mak ai.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.
Pazawk hanah toenghaih hoiah caeh ai karoek to, a cawh ih sakrungkung to angkhaek mak ai, tlangqui pong ih hmaikhue doeh paduek mak ai.
21 Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
Anih ih ahmin pongah Gentel kaminawk mah tanghaih to tawn o tih, tiah a thuih.
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.
To naah taqawk katawn, mikmaeng, lokaa, naa doeh kapang kami maeto anih khaeah angzoh o haih: anih mah to kami to ngantuisak, to naah mikmaeng khue ai, lok doeh aa kami to lok apaeh moe, a mik doeh amtueng pae roep.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"
Kaminawk boih dawnrai o moe, Hae kami loe David ih capa na ai maw? tiah a thuih o.
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."
Toe Farasinawk mah to lok to thaih o naah, Hae kami loe taqawk angraeng Beelzabub ih ahmin hoiah ni taqawknawk to a haek, tiah a naa o.
25 Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
Jesu mah nihcae poekhaih to panoek pae naah, nihcae khaeah, Kawbaktih prae doeh maeto hoi maeto angtuh moe, ampraek prae loe anghmat angtaa; kawbaktih vangpui doeh maeto hoi maeto angtuh moe, ampraek vangpui loe, angdoe thai ai.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?
Setan mah Setan to haek nahaeloe, angmah hoi angmah misa ah angcoeng moe, ampraek pongah, kawbangah maw a prae loe angdoe thai tih?
27 Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Kai mah Beelzabub rang hoiah taqawknawk to ka haek nahaeloe, nang ih kaminawk mah loe mi ih ahmin hoiah maw taqawknawk to haek o?
28 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Toe Sithaw ih Muithla hoiah taqawknawk to ka haek nahaeloe, Sithaw prae loe nangcae khaeah phak boeh.
29 Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
Thacak parai kami to taoeng hmaloe ai ah, kawbangmaw thacak parai im tawnkung ih imthung ah akun ueloe, anih ih hmuennawk to paro pae thai tih? Taoeng pacoengah ni anih ih im to phrae pae thai tih.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Kai hoi nawnto om ai kami loe kai ih misa ah oh, kai hoi nawnto om ai kami loe anghaeh phang.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.
To pongah kang thuih o, Zaehaih hoi Sithaw kasae thui kaminawk loe zae tahmenhaih om tih, toe Kacai Muithla kasae thui kaminawk loe tahmenhaih om mak ai.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Mi kawbaktih doeh kami Capa kasae thui kami loe, zae tahmenhaih om tih: toe Kacai Muithla kasae thui kami loe, vaihi thuem hoi angzo han koi adung ah doeh, zae tahmenhaih to om mak ai. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.
Kahoih thingkung pongah athaih kahoih to athaih, kahoih ai thingkung pongah kasae athaih to athaih: thingkung maeto loe athaih hoiah panoek thaih.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Nangcae pahui caanawk, kawbangmaw kami zae ah kaom nangcae mah kahoih hmuen to na thui o thai tih? Palung thungah amtlai hmuen to ni pakha mah thuih.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
Kahoih kami loe kahoih poekhaih hoiah kahoih hmuennawk to tacawtsak: kasae kami loe kasae hmuen thung hoiah kasae hmuennawk to tacawtsak.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Toe kang thuih o, Kaminawk loe avang ai apaeh ih lok pongah, lokcaekhaih niah lokduenghaih to om tih.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."
Na thuih ih loknawk pongah toenghaih to na hnu ueloe, na thuih ih loknawk pongah lokcaekhaih to na hnu tih, tiah a naa.
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."
To pacoengah Farasinawk hoi ca tarikkung thoemto kaminawk mah anih khaeah, Patukkung, nang khae hoi angmathaih maeto hnuk han ka koeh o, tiah a naa o.
39 Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Toe anih mah nihcae khaeah, Kahoih ai kami hoi daan ai ah zu sava nuiah zaehaih sah kaminawk loe angmathaih to pakrong o; tahmaa Jonah ih angmathaih khue ai ah loe, angmathaih kalah paek mak ai boeh.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Jonah loe tanga pui ih zokthung ah ni thumto hoi qum thumto oh; to baktih toeng ah kami Capa doeh long thungah ni thumto hoi qum thumto om tih.
41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Nineveh vangpui kaminawk loe Jonah mah thuih ih lok pongah dawnpakhuem o pongah, nihcae loe lokcaekhaih niah hae adung ih kaminawk hoi nawnto angdoe o ueloe, lok na caek o tih: khenah, Jonah pongah kalen kue haeah oh.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Aloih bang ih siangpahrang nongpata mah lokcaekhaih niah vaihi dung ih kaminawk hoi nawnto angdoe ueloe, lok na caek o tih: anih loe Solomon palunghahaih lok to tahngaih hanah, long boenghaih ahmuen hoiah angzoh; khenah, Solomon pongah kalen kue haeah oh.
43 Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Taqawk sae loe kami takoh thung hoiah tacawt pacoengah, anih loe praezaek ahmuen ah caeh moe, anghakhaih to pakrong, toe hnu ai.
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
To pongah anih mah, Ka tacawt taak ih im ah kam laem let han, tiah thuih; anih angzoh naah loe, kacai pin ah pahuih moe, raemh tangcae ah kaom kakong ahmuen to a hnuk.
45 Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."
To pacoengah anih loe caeh moe, angmah pongah kasae kue kalah taqawk sarihtonawk to akun haih, nihcae loe a thungah akun o moe oh o: to naah to kami loe tangsuek ih pongah doeh nung kue. To baktih toengah vaihi thuem ih kasae caanawk khaeah doeh om tih, tiah a naa.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Kaminawk khaeah lok a thuih li naah, khenah, anih ih amno hoi angmah ih nawkamyanawk loe anih hoi lokpaeh hanah, tasa bangah angdoet o.
47 Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."
To naah kami maeto mah anih khaeah, Khenah, nam no hoi nam nawkamyanawk loe nang hoi lokpaeh hanah tasa bangah angdoet o, tiah a naa.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"
Toe anih mah lokthui kami khaeah, Kam no hoi kam nawkamya loe mi aa? tiah a naa.
49 Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
Anih mah a hnukbang kaminawk to ban hoiah takhih moe, Khenah, hae kaminawk loe kai ih amno hoi nawkamyanawk ah oh o, tiah a naa.
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."
Mi kawbaktih doeh van ah kaom kam Pa koehhaih sah kami loe, kai ih nawkamya, ka tanuh hoi kam no ah ni oh o, tiah a naa.
