Markus 9
1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."
Ac el fahk pac nu selos, “Pwayena nga fahk nu suwos, oas rkutu selos inge su ac fah tiana misa nwe ke elos liye Tokosrai lun God tuku ke ku.”
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Tukun len onkosr Jesus el eisal Peter, James ac John, ac el usaltalak nu fin soko eol fulat yen ma elos muku we. Ke eltal ngetang liyal, Jesus el ekla,
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.
ac nuknuk lal ekla saromrom, arulana fasrfasr liki na ma kutena mwet faclu ku in akfasrfasrye.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Ac mwet tumal lutlut tolu ah liyal Elijah ac Moses ke eltal sramsram nu sin Jesus.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."
Na Peter el fahk nu sin Jesus, “Mwet Luti, seyal wo ke kut muta inge uh! Kut ac orala tolu iwen aktuktuk — sie nu sum, sie nu sel Moses, ac sie nu sel Elijah.”
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
El ac mwet wial uh arulana sangeng, pwanang el nikanla lah mea el ac fahk.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"
Na sie pukunyeng sikyak ac sonolosi, ac sie pusra tuku in pukunyeng uh me ac fahk, “El inge el Wen kulo nutik — kowos lohngol!”
8 Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Ac ke eltal sa na in lohang nu kac, eltal tia liyauk kutena mwet, a Jesus mukena oasr yoroltal.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Ac ke elos oatui liki fineol uh, Jesus el wili nu seltal ac fahk, “Nimet komtal fahkak nu sin kutena mwet ke ma komtal tuh liye, nwe ke na pacl se Wen nutin Mwet el sifil moulyak liki misa.”
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.
Elos akos fahk lal, tusruktu elos mutawauk in asiyuki inmasrlolos sifacna ac fahk, “Mea kalmen ‘sifil moulyak liki misa’ se inge?”
11 Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"
Ac elos siyuk sin Jesus, “Efu ku mwet luti Ma Sap uh elos fahk mu Elijah el ac tuku meet?”
12 Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Ac el topuk nu selos, “Pwayena lah Elijah el ac tuku meet tuh elan aksuwosye ma nukewa. Na fuka tuh Ma Simusla uh fahk mu Wen nutin Mwet el ac fah keok ke ma puspis ac pilesreyuk?
13 Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."
A nga fahk nu suwos lah Elijah el tuku tari, ac mwet uh oru nu sel kutena ma elos lungse oru nu sel, oana ke Ma Simusla fahkak kacl.”
14 Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
Ke elos foloko nu yurin mwet tumal lutlut wialos, elos liye u lulap se raunelosla, ac mwet luti Ma Sap elos akukuin yorolos.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.
Ac ke mwet uh liyal Jesus elos arulana lut, ac kasrusr nu yorol ac paingul.
16 Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
Na Jesus el siyuk sin mwet tumal lutlut, “Mea kowos akukuin nu selos kac uh?”
17 Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.
Ac sie sin mwet in u sac topuk nu sel ac fahk, “Mwet Luti, nga use nu yurum wen nutik ke sripen oasr ngun fohkfok yorol ac el tia ku in kaskas.
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
Pacl nukewa ngun fohkfok ac aklokoalokyal uh el ac kipakinilya nu infohk uh, ac atinfilak fahsr inwalul, ac el ngalseni inwihsel, ac kekela manol nufon. Nga siyuk sin mwet tomom lutlut elos in sisla ngun sac, a elos koflana.”
19 Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"
Ac Jesus el fahk nu selos, “Fuka lupan selulalfongi lowos uh! Nga ac muta yuruwos putaka? Nga ac muteng kowos nwe ngac? Usalu nu yuruk!”
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.
Ac elos usalla nu yorol Jesus. Ke pacl se na ngun fohkfok sac liyalak Jesus, el sisya tulik sac ac tuyang musal, ac el putatla nu infohk uh ac tipirpir, ac atinfilak tuku inwalul me.
21 Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
Ac Jesus el siyuk sin papa tumal, “Mas se inge oan yorol putaka?” Ac el topuk ac fahk, “Ke el tulik ah me.
22 og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"
Pacl puspis ngun fohkfok uh srike in unilya ke el ac siselang nu in e, ku nu in kof uh. Pakomutasr ac kasrekut, kom fin ku!”
23 Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."
Ac Jesus el fahk nu sel, “Aok, kom sifacna fin ku! Ma nukewa ku nu sel su lulalfongi.”
24 Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"
In pacl sacna papa sac wowoyak ac fahk nu sel, “Nga lulalfongi, tuh soenna fal. Kasreyu akyokye lulalfongi luk uh!”
25 Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
Ac Jesus el liye lah mwet uh kilukeni nu yorolos, na el kai ngun fohkfok sac ac fahk nu sel, “Kom ngun se su sulohng ac sukas, nga sap kom in fahla liki tulik sacn, ac tia sifil ilyak nu in el!”
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."
Ngun sac wowoyak ac sisya tulik sac nu infohk uh, na el illa lukel. Tulik sac oan oana elan misa, ac mwet uh fahk, “El misa!”
27 Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.
A Jesus el sruokya paol ac tulokunulak, ac el tuyak.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
Tukun Jesus el utyak nu in lohm ah, mwet tumal lutlut elos siyuk sel in lukma ac fahk, “Efu ku kut kofla in sisla ngun fohkfok sac?”
29 Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."
Ac Jesus el topuk ac fahk, “Wangin ma ku in sisla ngun ouinge uh sayen pre mukena.”
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Jesus ac mwet tumal lutlut som liki acn sac ac fahsr sasla Galilee. Jesus el tia lungse mwet uh in etu acn el oasr we,
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."
mweyen el luti nu sin mwet tumal lutlut ac fahk nu selos, “Wen nutin Mwet el ac fah itukyang nu inpoun mwet su ac fah unilya. Tusruktu tukun len tolu el ac fah sifil moulyak.”
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
A elos tia etu kalmen ma el luti inge, ac elos sangeng in siyuk sel.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"
Elos tuku nu Capernaum, ac ke elos ilyak nu in lohm uh, Jesus el siyuk selos, “Mea kowos asiyuki kac inkanek uh?”
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.
A elos tiana topkol, mweyen elos akukuin inmasrlolos sifacna lah su kac ac fulat emeet selos uh.
35 Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."
Na Jesus el muta ac pangonma mwet tumal lutlut singoul luo ac fahk nu selos, “Kutena mwet fin lungse tuh elan meet, el fah oru tuh elan tok liki nukewa, ac elan mwet kulansap nu sin mwet nukewa.”
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Na el eis sie tulik srisrik ac sap elan tuyak ye mutalos nukewa, na el kaosulma ac fahk,
37 "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."
“Kutena mwet su eis sie sin tulik srisrik ouinge inek, el eisyu; ac el su eisyu el tia eisyu mukena, a el eisal pac su supweyume.”
38 Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."
John el fahk nu sel, “Mwet Luti, kut tuh liye mwet se sisla demon uh inem; a kut kutongilya mweyen el tia ma in u lasr uh.”
39 Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Ac Jesus el fahk nu selos, “Nik kowos srike in kutongilya, mweyen wangin sie mwet su oru ma sakirik ke inek fah ku in fahk ma koluk keik tukun el oru ma inge.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
Tuh kutena mwet su tia lain kut, el wi kut.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn
Pwayena nga fahk nu suwos, kutena mwet su sot nu suwos sie cup in kof nimowos ke sripen kowos mwet luk, fah eis lacnen orekma wo lal.
42 Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
“Fin oasr kutena mwet su aktukulkulye sie sin tulik srisrik inge in tila lulalfongiyu, fal nu sin mwet sacn in sripsripi sie tapweng eot inkwawal ac sisila el nu in meoa uh.
43 Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
La poum fin aktukulkulye kom, pakela! Ac wo nu sum kom in utyak nu in moul wi la na poum, liki in oasr po luo lom ac kom som nu in hell, nu in e se koflana kunla. [ (Geenna g1067)
44 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
“Yen wet ma kang manolos tiana misa, ac e uh tiana kunla.]
45 Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Ac la niom fin aktukulkulye kom, pakela! Wo kom in ilyak nu in moul ke lac ne liki in oasr niom kewa ac sisila kom nu in hell. [ (Geenna g1067)
46 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
Yen wet ma kang manolos tiana misa, ac e uh tiana kunla.]
47 Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Ac la motom fin aktukulkulye kom, tipalla! Wo kom in lac atronmuta na ilyak nu in Tokosrai lun God, liki in fas atronmotom kewa ac sisila kom nu in hell. (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
‘Yen wet ma kang manolos tiana misa, ac e uh tiana kunla.’
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)
“Mwet nukewa ac fah aknasnasyeyuk ke e, oana ke mwe kisa uh aknasnasyeyuk ke sohl uh.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"
Sohl uh wo, tuh fin wangin eman sohl kac, ac fuka oreya in sifil oasr emah? “Lela sohl lun insese in oasr inmasrlowos, ac kowos in moul in misla yurin sie sin sie.”
