Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Na Jesus el fahsr liki acn sac ac som nu in facl Judea ac tupalla Infacl Jordan. Ac un mwet puspis sifilpa fahsreni nu yorol, ac el luti nu selos oana ke el oru pacl nukewa.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
Ac kutu mwet Pharisee elos tuku nu yorol ac srike in srikal ac siyuk sel, “Fahk nu sesr, ku Ma Sap lasr uh lela sie mukul in sisla mutan kial?”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
Ac Jesus el topkolos ke sie kusen siyuk, “Ma sap fuka Moses el sot nu suwos?”
4 Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
Elos topuk ac fahk, “Moses el lela sie mukul in simusla sie pwepu in fahsrelik na el fah supwala mutan kial in som lukel.”
5 Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Ac Jesus el fahk nu selos, “Moses el simusla ma sap se ingan nu suwos ke sripen upa in lutiyuk kowos.
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
Tusruktu, ke mutaweyen orekla faclu, ‘God El oralosla mukul ac mutan,’ oana ke Ma Simusla fahk.
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
‘Pa ingan sripa se oru sie mukul el som liki papa tumal ac nina kial, ac fulyang nu sin mutan kial,
8 og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
ac eltal ma sefannala.’ Ouinge eltal fah tia sifil ma luo, a ma sefanna.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
Ke ma inge, ma God El falsani lela mwet in tia eisalik.”
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Ke elos folokla nu in lohm ah, mwet tumal lutlut elos siyuk sel Jesus ke ma inge.
11 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Ac el fahk nu selos, “El su sisla mutan kial ac marut nu sin sie pac mutan, el orek kosro lain mutan kial.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
In ouiya se pacna inge, sie mutan su sisla mukul tumal ac payuk nu sin sie pac mukul, el orek kosro.”
13 Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Kutu mwet uh use tulik natulos nu yurin Jesus tuh elan filiya paol faclos, a mwet tumal lutlut elos kai mwet ah.
14 Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
Ke Jesus el liye, el arulana toasr ac fahk nu sin mwet tumal lutlut, “Lela tulik srisrik ingan in tuku nu yuruk ac nimet ikololosi, tuh Tokosrai lun God ma lalos su ou elos.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Pwayena nga fahk nu suwos, el su tia eis Tokosrai lun God oana sie tulik srisrik, fah koflana ilyak nu loac.”
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
Na el srukak tulik srisrik uh ac filiya paol fin kais sie selos, ac akinsewowoyelosla.
17 Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Ac ke Jesus el mukuiyak in som liki acn sac, sie mwet kasrusr nu yorol ac sikukmutuntei ye mutal ac siyuk sel, “Mwet Luti wo, mea nga ac oru tuh ngan ku in eis moul ma pahtpat?” (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Ac Jesus el siyuk sel, “Efu kom ku pangonyu wo? Wangin sie mwet wo sayen God mukena.
19 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
Kom etu ma sap: ‘Nik kom akmas, nik kom kosro, nik kom pisrapasr, nik kom orek loh kikiap lain mwet, nik kom kutasrik in kiapu mwet, sunakin papa tomom ac nina kiom.’”
20 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Na mwet sac fahk nu sel, “Mwet Luti, nga liyaung ma inge nukewa in pacl nga fusr me.”
21 Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Jesus el lungse el, ac el ngetang suilya ac fahk, “Ma sefanna kom srak fos kac. Fahla ac kukakunla ma lom nukewa ac sang mani kac an nu sin mwet sukasrup, na ac fah oasr mwe kasrup lom inkusrao; na kom fahsru fahsr tukuk.”
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Ke mwet sac lohng ma inge, mutal arulana supwarla ac el som lukel ke inse toasr, mweyen el sie mwet na kasrup.
23 Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
Jesus ngetang nu sin mwet tumal lutlut ac fahk nu selos, “Arulana upa mwet kasrup uh in utyak nu in Tokosrai lun God!”
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
Mwet tumal lutlut elos arulana lut ke kas inge, ac Jesus el sifilpa fahk, “Tulik nutik, kowos in etu lah ma na upa se in utyak nu in Tokosrai lun God!
25 Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Ac fisrasr tuh soko camel in fahsr sasla ke mutun soko nilul, liki sie mwet kasrup in ilyak nu in Tokosrai lun God.”
26 Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
Ke el fahk ma inge, mwet tumal lutlut elos arulana fwefela kac, ac asiyuki inmasrlolos ac fahk, “Fin ouinge, su ac ku in moulla?”
27 Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
Jesus el ngetang nu selos ac fahk, “Ma inge upa sin mwet uh, tusruktu tia upa sin God; tuh God El ku in oru ma nukewa.”
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
Na Peter el kasla ac fahk, “Liye, kut filiya ma nukewa ac fahsr tukum.”
29 Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Na Jesus el fahk nu selos, “Aok pwaye, ac nga fahk nu suwos, kutena mwet su filiya lohm sel, ku mwet lel ac mwet lohl, ku papa ac nina kial, ku tulik natul, ku facl sel ke sripuk ac ke sripen Wosasu,
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
A mwet puspis su meet in pacl inge, elos ac fah tok, ac mwet puspis su tok in pacl inge elos ac fah mau meet.
32 Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
In pacl se inge Jesus ac mwet tumal lutlut elos fahsr inkanek uh in som nu Jerusalem. Ac Jesus el fahsr meet lukelos, ac elos arulana inse fosrnga, ac mwet ma fahsr tokolos elos sangeng. Na Jesus el sifilpa srela mwet tumal lutlut singoul luo ac fahkak ke ma ac sikyak nu sel.
33 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
El fahk nu selos, “Lohng akwoye. Kut ac som nu Jerusalem, yen Wen nutin Mwet el ac fah itukyang nu inpoun mwet tol fulat ac mwet luti Ma Sap uh. Elos ac fah wotela in anwuki el, ac eisalang nu sin mwet pegan,
34 og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
su ac fah aksruksrukel, anel, srunglul, ac unilya. Na tukun len tolu el fah sifil moulyak.”
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
Na James ac John, wen natul Zebedee, eltal kalukyang nu yurin Jesus ac fahk nu sel, “Mwet Luti, oasr ma se kut lungse siyuk kom in oru nu sesr.”
36 Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
Ac Jesus el siyuk seltal, “Mea se?”
37 Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
Na eltal fahk, “Ke pacl se kom ac muta fin tron wolana in Tokosrai lom, kut lungse wi kom muta, sie lac po layot ac sie lac po lasa sum.”
38 Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
Ac Jesus el fahk nu seltal, “Komtal tia etu ma komtal siyuk an. Ya komtal ku in nim ke cup in keok su nga ac fah nim kac? Ya komtal ku in baptais ke baptais su nga enenu in baptais kac?”
39 Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Eltal topuk, “Kut ku.” Na Jesus el fahk nu seltal, “Pwaye lah komtal ac nim ke cup su nga enenu in nim kac, ac baptais ke ouiyen baptais su nga enenu in baptais kac.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
Tuh nga tia ku in fahk lah su ac fah muta lac pouk layot ac lac pouk lasa. God pa ac fah sang acn inge nu sin mwet su El akola nu se.”
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
Ke mwet tumal lutlut singoul ah lohng ke siyuk se inge, elos arulana kasrkusrak sel James ac John.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Ouinge Jesus el pangnoloseni ac fahk nu selos, “Kowos etu lah mwet kol lun mwet pegan uh lungsena sapsap nu fin mwet lalos, ac mwet leum uh elos akkalemye lah ku nukewa oasr selos.
43 Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Tusruktu tia ouinge inmasrlowos. El su lungse in fulat, el enenu in kulansupu mwet ngia;
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
ac sie suwos fin lungse in meet inmasrlowos, el enenu in mwet foko lowos nukewa.
45 thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
Finne Wen nutin Mwet, el tia tuku tuh in kulansupweyuk el; a el tuku in kulansap ac sang moul lal in molela mwet puspis.”
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Jesus wi mwet tumal lutlut ac u lulap se elos fahsr sasla in acn Jericho, ac ke elos illa sie mwet kun el muta ngusr pe innek uh. Inel pa Bartimaeus, wen natul Timaeus.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
Ke el lohng tuh Jesus mwet Nazareth pa ac fahsryak uh, el wowoyak ac fahk, “Jesus, Wen nutin David, pakomutuk!”
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Pus sin mwet uh mulat nu sel ac fahk elan misla. A el wowoyak yohk liki meet ac fahk, “Wen nutin David, pakoten nu sik!”
49 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
Ac Jesus el tui ac fahk, “Pangnolma.” Ouinge elos pangon mwet kun sac ac fahk nu sel, “Kom in enganak! Tuyak, el pangon kom.”
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
Na el sisla nuknuk lik lal ac sroak ac tuku nu yurin Jesus.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
Ac Jesus el siyuk sel, “Mea kom lungse ngan oru nu sum?” Ac mwet kun sac fahk, “Mwet Luti, nga kena ngan ku in sifil liye.”
52 Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
Ac Jesus el fahk nu sel, “Kom ku in som. Lulalfongi lom akkeyekomla.” In pacl sacna, el ku in liye, ac el fahsr tokol Jesus inkanek uh.
