Markus 7
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
Les Pharisiens et certains Scribes qui arrivaient de Jérusalem, se réunirent près de lui.
2 Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
Ils avaient vu quelques-uns de ses disciples prendre leur repas avec des mains impures, c'est-à-dire non purifiées par des ablutions. —
3 thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
(En effet, les Pharisiens et, en général, les Juifs ne mangent pas sans avoir pratiqué des ablutions sur les mains, y compris le poignet, conformément aux traditions des Anciens.
4 og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
Lorsqu'ils reviennent du marché, ils ne mangent pas avant de s'être plongés dans l'eau. Ils ont également une foule d'autres pratiques qu'ils observent par tradition: des ablutions de coupes, de vases de terre et de vases de cuivre). —
5 så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
Les Pharisiens et les Scribes posèrent donc une question à Jésus: «Pourquoi tes disciples ne suivent-ils pas la tradition des Anciens et prennent-ils leur repas avec des mains impures?
6 Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Il leur répondit: «C'est bien à vous, hypocrites!, que s'applique la prophétie d'Ésaïe: «C'est des lèvres, est-il écrit, que ce peuple m' honore! Quant à son coeur, il est fort loin de moi!
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
C'est en vain qu'ils me rendent un culte! Ils enseignent des doctrines qui ne sont que des ordonnances humaines»
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
«Vous laissez de côté le commandement de Dieu et vous observez la tradition des hommes! »
9 Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
Puis il ajouta: «Ah! que vous savez bien violer le commandement de Dieu pour observer votre tradition!
10 Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
Ainsi Moïse a dit: Honore ton père et ta mère.» et: «Qu'il soit puni de mort, celui qui maudira son père ou sa mère».
11 Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
Mais vous, voici ce que vous enseignez: Si un fils dit à son père ou à sa mère: «Je déclare Korban, c'est-à-dire offrande à Dieu, ce dont tu voudrais être assisté par moi»,
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
il a la permission de ne plus rien faire ni pour son père ni pour sa mère.
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
Et voilà comment, par la tradition que vous enseignez, vous réduisez à néant la parole de Dieu! Et combien d'autres choses pareilles vous faites!»
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
De nouveau, il appela à lui la multitude: «Écoutez-moi tous, leur dit-il, et comprenez!
15 Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
Il n'est rien d'extérieur à l'homme qui, entrant en lui, puisse le rendre impur, c'est, au contraire, ce qui sort de l'homme qui le rend impur.
16 Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
(Si quelqu'un a des oreilles pour entendre, qu'il entende).
17 Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
Lorsque, rentré dans la maison, il fut loin de la foule, ses disciples l'interrogèrent sur cette parabole.
18 Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
Il leur répondit: «Eh quoi! vous aussi, vous êtes sans intelligence? Ne comprenez-vous pas que rien de ce qui est extérieur ne peut, en entrant dans l'homme, le rendre impur,
19 Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
puisque cela n'entre pas dans son coeur, mais dans son ventre, puis s'en va en quelque lieu secret, ce qui montre que tous les aliments sont également pure?»
20 Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
Il dit aussi: «Ce qui, sort de l'homme, voilà ce qui le rend impur!
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
car c'est de l'intime du coeur des hommes que sortent les pensées mauvaises: fornications, vols, homicides,
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
adultères, rapacités, méchancetés, tromperie, impudicité, envie, calomnie, orgueil, démence.
23 alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
Toutes ces mauvaises choses sortent du dedans et rendent l'homme impur.»
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
Parti de là, Jésus se rendit vers les frontières de Tyr et de Sidon. Il voulait, dans la maison où il entra, rester inconnu; mais il ne lui fut pas possible de demeurer caché,
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
car aussitôt qu'elle apprit sa présence, une femme, dont la fille était possédée d'un Esprit impur, entra auprès de lui et se jeta à ses pieds.
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
Cette femme, syro-phénicienne de naissance, était païenne. Elle lui demanda de chasser de sa fille le démon.
27 Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
Il lui répondit: «Laisse d'abord se rassasier les enfants; il n'est pas bon de prendre le pain des enfants et de le jeter aux chiens.»
28 Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
Elle répliqua en disant: «Si, Seigneur, même les chiens mangent, sous la table, quelques-unes des miettes des enfants.»
29 Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
Alors il lui dit: «A cause de cette parole, va! le démon est sorti de ta fille!»
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
Elle retourna chez elle et trouva l'enfant reposant sur son lit; le démon était chassé.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Il reprit sa route, partit des environs de Tyr et revint par Sidon vers la mer de Galilée en traversant le territoire de la Décapole.
32 Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
On lui amena un sourd qui parlait difficilement et on le pria d'étendre la main sur lui.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
Il le conduisit hors de la foule, à l'écart, lui mit les doigts dans les oreilles, et toucha sa langue avec de la salive;
34 og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
puis, levant les yeux au ciel, il poussa un soupir et lui dit: «Ephphatah; (ce mot signifie: ouvre-toi).
35 Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
Les oreilles de ce sourd s'ouvrirent, et sa langue attachée se délia sur-le-champ: il parlait distinctement.
36 Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Il leur recommanda de n'en rien dire à personne; mais plus il le leur recommandait, plus ils le publiaient partout;
37 Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."
plus aussi était profonde leur surprise: Ils disaient: «Tout ce qu'il a fait est parfait! les sourds, il les fait entendre! les muets, il les fait parler!»
