Markus 6
1 Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Jésus partit de là et retourna dans son pays; ses disciples le, suivirent.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Le sabbat étant arrivé, il se mit à enseigner dans la synagogue. Et beaucoup parmi ses auditeurs étaient extrêmement surpris et disaient: «D'où lui viennent ces choses? Qu'est-ce donc que cette sagesse qui lui est donnée? et que ces grands miracles accomplis par ses mains?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
N'est-ce pas là le charpentier, le fils de Marie, fière de Jacques, de Josès, de Judas, de Simon? Et ses soeurs ne demeurent-elles pas ici, avec nous?» Pour eux il était une occasion de chute.
4 Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
Alors Jésus leur dit: «Un prophète n'est sans honneur que dans sa patrie, dans sa parenté, dans sa maison.»
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
Et il ne put faire parmi eux aucun miracle, excepté quelques guérisons de malades par l'imposition des mains.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Il s'étonnait de leur incrédulité et parcourait, en enseignant, les villages d'alentour.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
Ayant réuni les douze, il commença à les envoyer en mission, deux à deux, leur donnant puissance sur les Esprits impurs.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Il leur ordonna de ne rien emporter pour la route; un bâton seulement; ni pain, ni sac, ni monnaie quelconque dans la ceinture;
9 men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
pour toutes chaussures, leurs sandales, et de ne pas prendre de second vêtement.
10 Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Et il leur disait: «En quelque maison que vous entriez, demeurez-y jusqu'à ce que vous partiez de l'endroit;
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
et si quelque part on ne vous reçoit ni ne vous écoute, sortez de là, secouant, en témoignage contre eux, la poussière attachée à vos pieds.»
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Ils partirent donc, prêchant qu'on devait se repentira;
13 Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
et ils chassaient beaucoup de démons et, faisant des onctions d'huile à beaucoup de malades, ils les guérissaient.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
Le roi Hérode l'apprit; (en effet, le nom de Jésus était déjà célèbre) et il dit: «Jean-Baptiste est ressuscité d'entre les morts! de là ces puissances miraculeuses qui agissent en cet homme!»
15 Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
Les uns disaient: «C'est Élie!» d'autres: «C'est un prophète semblable à l'un de ceux d'autrefois!»
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
Mais Hérode, qui entendait tout cela, disait: «C'est celui que j'ai décapité! c'est Jean! c'est lui qui est ressuscité!»
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
En effet, cet Hérode avait fait arrêter Jean, l'avait fait garrotter et emprisonner: et cela à cause d'Hérodiade, la femme de son frère Philippe, que lui, Hérode, avait épousée.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
Car Jean lui avait dit: «Il ne t'est pas permis d'avoir la femme de ton frère.»
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
De sorte qu'Hérodiade était acharnée à sa perte; elle voulait sa mort; cependant elle ne pouvait l'obtenir,
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
parce qu'Hérode avait du respect pour Jean qu'il savait être un juste et un saint; il veillait sur lui; sur plusieurs points sa parole l'inquiétait, et volontiers il l'écoutait.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Mais Hérodiade rencontra un jour opportun; ce fut lorsque Hérode, à l'anniversaire de sa naissance, donna un banquet à ses dignitaires, à ses officiers et aux principaux personnages de la Galilée.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
Dans la salle entra la fille même d'Hérodiade, et elle, dansa et plut à Hérode et à ses convives. Le roi dit alors à la jeune fille: «Demande-moi ce que tu voudras et je te le donnerai.»
23 Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
Il lui en fit le serment: «Tout ce que tu demanderas, je te le donnerai, fût-ce la moitié de mon royaume!»
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
La jeune fille sortit et dit à sa mère: «Que demanderai-je?» La mère répondit: «La tête de Jean-Baptiste.»
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
Rentrant en toute hâte auprès du roi, la fille, lui fit ainsi sa demande: «Je veux qu'à l'instant même tu me donnes sur un plat la tête de Jean-Baptiste.»
26 Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
Le roi fut accablé de tristesse; cependant, à cause de son serment, à cause aussi des convives, il ne voulut pas la refuser.
27 Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
Et immédiatement il fit appeler un exécuteur et lui donna ordre de rapporter la tête de Jean.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Cet homme alla donc décapiter Jean dans sa prison, et, rapportant la tête sur un plat, il la donna à la jeune fille, et la jeune fille la donna à sa mère.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Ce qu'ayant appris, les disciples de Jean vinrent prendre son corps et l’ensevelirent dans un tombeau.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
De retour auprès de Jésus, les apôtres lui rendirent compte de tout: de ce qu'ils avaient fait et de ce qu'ils avaient enseigné.
31 Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Il leur dit alors: «Venez à l'écart, vous aussi, dans quelque endroit solitaire et reposez-vous un peu.» (En effet, il y avait une telle foule d'allants et de venants qu'ils n'avaient pas même le temps de manger.)
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Ils partirent donc dans la barque pour se retirer dans quelque endroit solitaire, à l'écart.
33 Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Mais plusieurs les virent s'éloigner et les reconnurent, et de toutes les villes ils accoururent à pied là où ils allaient et y arrivèrent avant eux.
34 Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
En débarquant, il vit une foule immense; il en eut compassion, parce qu'ils étaient comme des brebis sans berger, et il se mit à leur donner de nombreux enseignements.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
L'heure s'avançait beaucoup et ses disciples, s'approchant, lui dirent: «L'endroit est désert et déjà il se fait tard.
36 Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
Renvoie-les, afin qu'ils aillent aux environs dans les maisons de la campagne et dans les villages acheter chacun quelque chose à manger.»
37 Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
Mais Jésus leur répondit: «Donnez-leur vous-mêmes à manger.» «Pour leur donner à manger, répliquèrent-ils, nous faudra-t-il aller acheter des pains pour deux cents deniers!»
38 Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
Jésus reprit: «Combien de pain avez vous? Allez voir.» Après s'en être informés: «Cinq, dirent-ils, et deux poissons.»
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
Alors il leur commanda de les faire tous asseoir, en divers groupes, sur l'herbe verte.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
Ils se rangèrent à terre par bandes de cent et de cinquante.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Puis Jésus, prenant les cinq pains et les deux poissons, leva les yeux au ciel, prononça la bénédiction, rompit les pains et les donna aux disciples pour qu'ils les servissent à la foule; il partagea aussi, entre tous, les deux poissons.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Tous mangèrent, tous furent rassasiés,
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
et on emporta douze paniers pleins de restes de pain et de poissons.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Quant au nombre de ceux qui avaient mangé, il était de cinq mille hommes.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
Aussitôt après, il pressa ses disciples de remonter dans la barque, de prendre les devants et de se rendre, sur la rive opposée, à Bethsaïda, tandis que lui, il renverrait la foule.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
Quand il l'eut congédiée, il s'en alla sur la montagne, pour y prier.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
Le soir vint au milieu de la mer était la barque; à terre, Jésus, demeuré seul.
48 Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
Les voyant qui se fatiguaient à ramer, car le vent leur était contraire, il vint à eux, vers la quatrième veille de la nuit, en marchant sur la mer, et il voulait les dépasser;
49 Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
quand ils le virent, marchant sur la mer, ils crurent que c'était un fantôme et jetèrent des cris.
50 Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
Tous, en effet, le voyaient et étaient bouleversés. Mais aussitôt il leur parla; il leur dit: «Rassurez-vous; c'est moi; soyez sans crainte.»
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
Il monta avec eux dans la barque et le vent cessa. Leur stupeur allait grandissant;
52 Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
car ils n'avaient pas même compris le, miracle des pains, tellement leur coeur était aveuglé.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Ayant passé l'eau, ils arrivèrent au pays de Gennésaret, et ils abordèrent.
54 Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
A leur sortie de la barque, Jésus fut immédiatement reconnu.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Alors toute la contrée fut en mouvement; on se mit à lui apporter les malades sur leurs grabats, partout où l'on apprenait sa présence.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
Et partout où il entrait, villages, villes ou bourgades, on déposait les malades sur les places publiques, et on le priait de les laisser seulement toucher la frange de son vêtement; et tous ceux qui la touchaient étaient guéris.
