< Markus 3 >

1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.
І ввійшов ізнов у школу; й був там чоловік, що мав суху руку.
2 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
І назирали Його, чи сцїлить його в суботу, щоб обвинуватити Його.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"
І рече до сухорукого чоловіка: Стань посередині.
4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.
І рече до них: Чи годить ся в суботу добро робити, чи зло робити? життє спасати, чи погубляти? Вони ж мовчали.
5 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
І, позирнувши на них кругом гнівно, жалкуючи над скаменїлостю сердець їх, рехе чоловікові: Простягни руку твою. І простяг, і стала рука його здорова, як і друга.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
І вийшовши Фарисеї, зараз з Iродиянами зробили раду на Него, як Його погубити.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Ісус же відійшов з учениками своїми до моря; а великий натовп із Галилеї йшов за Ним, і з Юдеї,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
і з Єрусалиму, й з Ідумеї, і зза Йордану; й ті, що кругом Тира та Сидона, натовп великий, прочувши, скільки Він робив, поприходили до Него.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
І сказав Він ученикам своїм наготовити Йому човна задля народу щоб не тиснулись до Него.
10 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.
Многих бо сцїлив, так що видались на Него, щоб приторкнутись до Него, хто з них мав недуги.
11 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."
А духи нечисті, як бачили Його то падали ниць перед Ним, і кричали, говорячи: Ти єси Син Божий.
12 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
І остро грозив їм, щоб Його не виявляли.
13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
І вийшов Він на гору, й покликав, кого схотів сам, і поприходили до Него.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
І настановив дванайцятьох, щоб були з Ним, і щоб посилати їх проповідувати,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
і щоб мали силу сцїляти недуги, й виганяти біси.
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
І дав Симонові імя Петр;
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
та Якова Зеведеєвого, та Йоана, брата Якового, й дав їм імена Воанер-гес, що єсть: Сини громові;
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
та Андрея, та Филипа, та Вартоломея, та Маттея, та Тому, та Якова Алфєєвого, та Тадея, та Симона Хананця,
19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
та Юду Іскариодького, що зрадив Його.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.
Входять вони в господу, і знов сходить ся народ, так що не могли анї хлїба з'їсти.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
І прочувши свояки Його, вийшли взяти Його; казали бо, що Він не при собі.
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"
А письменники, поприходивши з Єрусалиму, казали, що Вельзевула має, і що бісовським князем виганяє біси.
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
І, покликавши їх, говорив до них приповістями: Як може сатана сатану виганяти?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.
І коли царство проти себе роздїлить ся, не може стояти царство те.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.
І коли господа проти себе роздїлить ся, не може стояти господа тая.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
І коли сатана устав проти себе, й розділив ся, не може стояти, а копець йому.
27 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Не може нїхто надоби сильного, ввійшовши в господу його, пожакувати, як перше сильного не звяже; аж тодї господу його пограбить.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
Істино глаголю вам: Що всї гріхи відпустять ся синам чоловічим, і хули, якими б вони нї хулили;
29 men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd." (aiōn g165, aiōnios g166)
хто ж хулити ме на Духа сьвятого, не має прощення во віки, а винен вічного осуду: (aiōn g165, aiōnios g166)
30 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
бо казали: Духа нечистого має.
31 Og hans Moder, og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Приходять тодї брати й мати його, й стоячи на дворі, послали до Него, кличучи Його.
32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
І сидїв народ круг Него; кажуть же Йому: Ось мати Твоя і брати Твої на дворі шукають Тебе.
33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
І, озвавшись до них, рече: Хто се мати моя, або брати мої?
34 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
І, позирнувши кругом по тих, що сидїли коло Него, рече: Оце мати моя, і брати мої!
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
Хто бо чинити ме волю Божу, той брат менї, й сестра моя, і мати.

< Markus 3 >