< Job 9 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
And Job answers and says:
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
“Truly I have known that [it is] so, But how is man righteous with God?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
If he delights to strive with Him—He does not answer him one of a thousand.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Wise in heart and strong in power—Who has hardened toward Him and is at peace?
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
Who is removing mountains, And they have not known, Who has overturned them in His anger.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
Who is shaking earth from its place, And its pillars move themselves.
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
Who is commanding to the sun, and it does not rise, And the stars He seals up.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
Stretching out the heavens by Himself, And treading on the heights of the sea,
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
Making the Great Bear, Orion, and the Pleiades, And the inner chambers of the south.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
Doing great things until there is no searching, And wonderful, until there is no numbering.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Behold, He goes over by me, and I do not see, And He passes on, and I do not attend to it.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Behold, He snatches away, who brings it back? Who says to Him, What [are] You doing?
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
God does not turn back His anger, Proud helpers have bowed under Him.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
How much less do I answer Him? Choose out my words with Him?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Whom, though I were righteous, I do not answer, For my judgment I make supplication.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
Though I had called and He answers me, I do not believe that He gives ear [to] my voice.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
Because He bruises me with a storm, And has multiplied my wounds for nothing.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
He does not permit me to refresh my spirit, But fills me with bitter things.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
If of power, behold, the Strong One; And if of judgment—who convenes me?
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
If I am righteous, my mouth declares me wicked; [If] I am perfect, it declares me perverse.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
I am perfect; I do not know my soul, I despise my life.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
It is the same thing, therefore I said, He is consuming the perfect and the wicked.
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
If a scourge puts to death suddenly, He laughs at the trial of the innocent.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Earth has been given Into the hand of the wicked. He covers the faces of her judges, If not—where, who [is] he?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
My days have been swifter than a runner, They have fled, they have not seen good,
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
They have passed on with ships of reed, As an eagle darts on food.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
Though I say, I forget my talking, I forsake my corner, and I brighten up!
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
I have been afraid of all my griefs, I have known that You do not acquit me.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
I become wicked; why [is] this? I labor [in] vain.
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
If I have washed myself with snow-water, And purified my hands with soap,
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
Then You dip me in corruption, And my garments have detested me.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
But if a man like myself—I answer Him, We come together into judgment.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
If there were a mediator between us, He places his hand on us both.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
He turns aside His rod from off me, And His terror does not make me afraid,
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
I speak, and do not fear Him, but I am not right with myself.”

< Job 9 >