< Job 6 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
E GIOBBE rispose e disse:
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Fosse pur lo sdegno mio ben pesato, E fosse parimente la mia calamità levata in una bilancia!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Perciocchè ora sarebbe [trovata] più pesante che la rena del mare; E però le mie parole vanno all'estremo.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Perchè le saette dell'Onnipotente [sono] dentro di me, E lo spirito mio ne beve il veleno; Gli spaventi di Dio sono ordinati in battaglia contro a me.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
L'asino salvatico raglia egli presso all'erba? Il bue mugghia egli presso alla sua pastura?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Una cosa insipida si mangia ella senza sale? Evvi sapore nella chiara ch'è intorno al torlo dell'uovo?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
[Le cose che] l'anima mia avrebbe ricusate pur di toccare Sono ora i miei dolorosi cibi.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
Oh! venisse pur quel ch'io chieggio, E concedesse[mi] Iddio quel ch'io aspetto!
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
E piacesse a Dio di tritarmi, Di sciorre la sua mano, e di disfarmi!
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
[Questa] sarebbe pure ancora la mia consolazione, Benchè io arda di dolore, [e] ch'egli non mi risparmi, Che io non ho nascoste le parole del Santo.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
Quale [è] la mia forza, per isperare? E quale [è] il termine che mi [è] posto, per prolungar [l'aspettazione del]l'anima mia?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
La mia forza [è] ella [come] la forza delle pietre? La mia carne [è] ella di rame?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Non [è egli così] che io non ho più alcun ristoro in me? E che ogni modo di sussistere è cacciato lontan da me?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
Benignità [dovrebbe essere usata] dall'amico inverso colui ch'è tutto strutto; Ma esso ha abbandonato il timor dell'Onnipotente,
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
I miei fratelli [mi] hanno fallito, a guisa di un ruscello, Come rapidi torrenti [che] trapassano via;
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
I quali sono scuri per lo ghiaccio; [E] sopra cui la neve si ammonzicchia;
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
[Ma poi], al tempo che corrono, vengono meno, Quando sentono il caldo, spariscono dal luogo loro.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
I sentieri del corso loro si contorcono, Essi si riducono a nulla, e si perdono.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
Le schiere de' viandanti di Tema [li] riguardavano, Le carovane di Seba ne aveano presa speranza;
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
[Ma] si vergognano di esservisi fidati; Essendo giunti fin là, sono confusi.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
Perciocchè ora voi siete venuti a niente; Avete veduta la ruina, ed avete avuta paura.
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
[Vi] ho io detto: Datemi, E fate presenti delle vostre facoltà per me?
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
E liberatemi di man del nemico, E riscuotetemi di man de' violenti?
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Insegnatemi, ed io mi tacerò; E ammaestratemi, se pure ho errato in qualche cosa.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
Quanto son potenti le parole di dirittura! E che potrà in esse riprendere alcun di voi?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Stimate voi [che] parlare [sia] convincere? E [che] i ragionamenti di un uomo che ha perduta ogni speranza [non sieno altro che] vento?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
E pure ancora voi vi gittate addosso all'orfano, E cercate di far traboccare il vostro amico.
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Ora dunque piacciavi riguardare a me, E se io mento in vostra presenza.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Deh! ravvedetevi; che non siavi iniquità; Da capo, [il dico], ravvedetevi, io son giusto in questo [affare].
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Evvi egli iniquità nella mia lingua? Il mio palato non sa egli discerner le cose perverse?

< Job 6 >