Job 39

1 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,

Znaš li vrijeme kad se divokoze koze? i jesi li vidio kad se košute legu?

2 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?

Jesi li izbrojio mjesece, dokle nose? znaš li vrijeme kad se legu?

3 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,

Kako se savijaju, mlad svoju ispuštaju, i opraštaju se bolova?

4 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.

Kako jaèa mlad njihova, raste po polju i otišavši ne vraæa se k njima?

5 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

Ko je pustio divljega magarca da je slobodan, i remene divljemu magarcu ko je razdriješio?

6 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?

Kojemu odredih pustinju za kuæu i za stan slatinu.

7 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;

On se smije vrevi gradskoj, i ne sluša vike nastojnikove.

8 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.

Što nalazi u gorama, ono mu je piæa, i traži svaku zelen.

9 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?

Bi li ti jednorog htio služiti? bi li noæivao za jaslima tvojim?

10 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

Možeš li vezati užem jednoroga da ore? hoæe li vlaèiti brazde za tobom?

11 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?

Hoæeš li se osloniti na nj što mu je snaga velika? i ostaviti na njemu svoj posao?

12 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?

Hoæeš li se pouzdati u nj da æe ti svesti ljetinu i na gumno tvoje složiti?

13 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,

Jesi li ti dao paunu lijepa krila i perje èaplji ili noju?

14 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,

Koji snese na zemlji jajca svoja, i ostavi da ih prah grije;

15 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?

I ne misli da æe ih noga razbiti i zvijer poljska zgaziti;

16 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.

Nemilostiv je ptiæima svojim kao da nijesu njegovi, i da mu trud ne bude uzalud ne boji se.

17 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

Jer mu Bog nije dao mudrost niti mu je udijelio razuma.

18 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.

Kad se podigne u vis, smije se konju i konjiku.

19 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

Jesi li ti dao konju jaèinu? jesi li ti okitio vrat njegov rzanjem?

20 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.

Hoæeš li ga poplašiti kao skakavca? frkanje nozdrva njegovijeh strašno je;

21 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;

Kopa zemlju, veseo je od sile, ide na susret oružju;

22 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;

Smije se strahu i ne plaši se niti uzmièe ispred maèa;

23 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;

Kad zvekæe nad njim tul i sijeva koplje i sulica;

24 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;

Od nemirnoæe i ljutine kopa zemlju, i ne može da stoji kad truba zatrubi.

25 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.

Kad truba zatrubi, on vrišti, izdaleka èuje boj, viku vojvoda i pokliè.

26 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

Eda li po tvome razumu leti jastrijeb? širi krila svoja na jug?

27 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?

Eda li se na tvoju zapovijest diže u vis orao, i na visini vije gnijezdo?

28 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;

Na stijeni stanuje i bavi se, navrh stijene, na tvrdu mjestu.

29 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

Odatle gleda hrane, daleko mu vide oèi.

30 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

I ptiæi njegovi piju krv, i gdje su mrtva tjelesa ondje je on.